{"id":2702,"date":"2026-08-31T12:52:01","date_gmt":"2026-08-31T10:52:01","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/?page_id=2702"},"modified":"2026-08-31T12:53:49","modified_gmt":"2026-08-31T10:53:49","slug":"det-nukleare-fix","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/index.php\/det-nukleare-fix\/","title":{"rendered":"Det Nukleare Fix"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
det nukleare fix<\/span> Energi<\/span><\/h6>\t\t\t\t\t

Er Atomkraft en vej til CO2-reduktion? Rasmus Skov Larsen har nej-hatten p\u00e5!<\/p><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Det er interessant at f\u00f8lge det seneste \u00e5rtis offentlige debat om atomkraft som mulig del af fremtidens energisystemer. Men samtidig er debatniveauet ofte overfladisk og un\u00f8digt polariserende \u2013 synes jeg. Dette notat giver mit bud p\u00e5, hvad der er de vigtigste skillelinjer i debatten, og hvad man b\u00f8r v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, hvis man som debatt\u00f8r vil skelne mellem fakta, skr\u00e6mme- og reklamekampagner. God forn\u00f8jelse!<\/span><\/p>

Rasmus Skov Larsen, cand.mag. i historie og samfundsfag, master i milj\u00f8vurdering.<\/em><\/p>

raskolar@tjoernbjerg.dk<\/a><\/p>

\"\"Atomkraft er mange ting<\/strong><\/p>

Debatten om atomkraft \u2013 is\u00e6r online \u2013 er ofte pr\u00e6get af skyttegravskrige og uforbeholdne meninger. Et gennemg\u00e5ende problem er, at mange debatt\u00f8rer betragter \u201datomkraft\u201d som \u00e9n teknologi med de samme fordele og ulemper, uanset tid og sted.<\/p>

Atomkraft er en f\u00e6llesbetegnelse for en r\u00e6kke teknologier, der handler om direkte at bruge fissions- eller fusionsprocesser i atomkerner som energikilde. De forskellige typer af nutidig og fremtidig teknologi kan have markant forskellige egenskaber, n\u00e5r det handler om \u00f8konomi, sikkerhed, affald og skalerbarhed.<\/p>

Der er forskel p\u00e5, hvor egnede forskellige geografiske omr\u00e5der er til atomkraft, ligesom det ikke er alle omr\u00e5der, der egner sig til havvindm\u00f8ller. Geografien i sig selv har betydning for, om det er muligt at skaffe k\u00f8levand fra have eller floder, om br\u00e6ndstoffet skal importeres eller ej og om der er plads i landskabet til konkurrende energikilder.<\/p>

Politiske og samfundsm\u00e6ssige forhold, f.eks. niveauet af pressefrihed eller korruption, kan have betydning for forholdene ved minedrift og h\u00e5ndtering af affald.<\/p>

\u00d8konomien p\u00e5virkes af, hvilke andre energikilder der indg\u00e5r i de lokale energisystemer og i hvilket omfang. Atomkraft kan bedst betale sig, hvis kraftv\u00e6rkerne f\u00e5r lov til at producere en ensartet m\u00e6ngde elektricitet, mens udsving i eftersp\u00f8rgslen d\u00e6kkes af regulerbare energikilder som vandkraft \u2013 men ikke sol- og vindenergi, som selv kr\u00e6ver regulerbare energikilder til backup. Typisk klarer atomkraft sig ogs\u00e5 bedre i energisystemer med en h\u00f8j grad af statslig planl\u00e6gning og finansiering end p\u00e5 de liberaliserede elmarkeder, der er blevet udbredt i de vestlige lande gennem de seneste \u00e5rtier.<\/p>

Man kan ikke uden videre bruge \u00e9n tidsperiode som m\u00e5lestok for debatten om atomkraft i andre perioder, hvor der ikke n\u00f8dvendigvis var adgang til de samme informationer og hvor andre tidstypiske problemer kan have domineret den offentlige debat.<\/p>

Historisk baggrund<\/strong><\/p>

I 1950\u2019erne og -60\u2019erne var der en udbredt bekymring om farerne ved atomv\u00e5ben. Til geng\u00e6ld var der bred opbakning til fredelig udnyttelse af atomenergi. De fleste beslutningstagere forventede, at det ville blive fremtidens vigtigste energiform p\u00e5<\/p>

verdensplan. B\u00e5de udviklingen og udbygningen skete dog langsomt, bl.a. fordi industrierne i begyndelsen havde sv\u00e6rt ved at leve op til de krav om pr\u00e6cision og kvalitet i det tekniske udstyr, som er en foruds\u00e6tning for atomkraftv\u00e6rker. Dog fik Storbritannien opf\u00f8rt en r\u00e6kke atomkraftv\u00e6rker allerede i midten af 1960\u2019erne.<\/p>

Efter den f\u00f8rste oliekrise i 1973 blev et stort antal atomkraftv\u00e6rker planlagt og opf\u00f8rt frem til slutningen af 1980\u2019erne, i USA, Canada, Europa og Japan. Selvom Sovjetunionen havde store m\u00e6ngder fossil energi og derfor ikke p\u00e5 samme m\u00e5de var ber\u00f8rt af oliekrisen, fandt der her en tilsvarende udbygning af atomkraft sted. Omkring 1990 bidrog atomkraft med ca. 17 % af verdens elforsyning.<\/p>

I samme periode opstod dog ogs\u00e5 usikkerhed om atomkraftens fremtid. De fleste vestlige lande oplevede b\u00f8lger af lokal og gr\u00e6srodsbaseret modstand mod atomkraft. Modstanden blev forst\u00e6rket af ulykkerne p\u00e5 Tremile\u00f8en (Pennsylvania, USA) i 1979 og i Tjernobyl (Ukraine, USSR) i 1986 \u2013 og af en generel mistillid til politikere og myndigheder efter Vietnamkrigen og Watergate i USA. Det fik samtidig medier i den vestlige verden til ih\u00e6rdigt at d\u00e6kke en r\u00e6kke mindre uheld og tegn p\u00e5 manglende sikkerhed i atomindustrien generelt.<\/p>

Fra midten af 1970\u2019erne begyndte de fleste ikke-sovjetkommunistiske venstrefl\u00f8jspartier i Europa at v\u00e6re imod atomkraft, samtidig med at der blev dannet nye gr\u00f8nne partier, der altid havde atomkraftmodstand p\u00e5 dagsordenen. I Sverige og \u00d8strig var borgerlige partier dog den vigtigste drivkraft i modstanden.<\/p>

I Danmark var den vigtigste organisation af modstandere OOA (Organisationen til Oplysning om Atomkraft), som nedlagde sig selv i 2000. En mindre organisation af tilh\u00e6ngere, REO (REel Oplysning om atomkraft), var aktiv i samme periode som OOA. Den eksisterer stadig, men fylder ikke meget i nutidens atomdebat.<\/p>

I 1985 vedtog et flertal i det danske Folketing udenom regeringen en beslutning om, at atomkraft ikke skulle indg\u00e5 i fremtidig dansk energiplanl\u00e6gning. Argumenterne var<\/p>

\u2013 at atomkraftv\u00e6rker i Danmark ville ligge for t\u00e6t p\u00e5 beboede omr\u00e5der i tilf\u00e6lde af radioaktive udslip,<\/p>

\u2013 at der stadig var uenighed om, hvorvidt atomaffald kunne deponeres i undergrunden p\u00e5 tilstr\u00e6kkelig sikker vis,<\/p>

\u2013 at transport af radioaktive materialer gav anledning til problemer,<\/p>

\u2013 at import af uran fortsat ville g\u00f8re Danmark afh\u00e6ngig af udenlandske leverand\u00f8rer<\/p>

\u2013 og at naturgas fra Nords\u00f8en og vindenergi var gode alternativer til atomkraftv\u00e6rker i Danmark.<\/p>

En folketingsbeslutning er ikke en lov. Til trods for dette har beslutningen siden f\u00f8rt til en udbredt forestilling hos danske journalister og politikere om, at der findes et \u201dforbud\u201d mod atomkraft i Danmark, og at man kan bane vejen for at opf\u00f8re atomkraftv\u00e6rker p\u00e5 dansk grund ved at \u201doph\u00e6ve\u201d det fiktive forbud.<\/p>

Omkring \u00e5r 2000 blev der opf\u00f8rt en r\u00e6kke atomkraftv\u00e6rker i Sydkorea. Derefter har udbygningen p\u00e5 verdensplan is\u00e6r fundet sted i Kina og Rusland samt i mindre omfang i Indien og en r\u00e6kke tredjeverdenslande. I de fleste vestlige lande er antallet af atomkraftv\u00e6rker stagneret eller g\u00e5et tilbage. Ca. en tredjedel af verdens produktion af atomenergi finder dog stadig sted i USA.<\/p>

I Frankrig svarer produktionen af atomenergi til knapt 25 % af energiforbruget eller ca. 70-80 % af elforbruget. Elektricitet udg\u00f8r ca. en tredjedel af energiforbruget generelt; andelen vil stige markant i takt med den gr\u00f8nne omstilling. Omvendt har nogle vestlige lande helt udfaset atomkraft, heriblandt Tyskland. Sverige har omgjort en tidligere beslutning fra 1980 om at udfase atomkraft over en periode p\u00e5 25 \u00e5r.<\/p>

Der findes lidt under 500 atomreaktorer i verden. De er alle faststofreaktorer, hvor br\u00e6ndstoffet best\u00e5r af br\u00e6ndselsstave, typisk af uran-238 med 3-5 % af det spaltbare uran-235. Nutidens atomkraft udg\u00f8r ca. 10 % af den globale elforsyning (eller 3-4 % af den globale energiforsyning).<\/p>

Efter \u00e5r 2000 er der i mange lande gradvist opst\u00e5et en fornyet interesse for atomkraft, selvom der endnu langtfra har v\u00e6ret tale om en \u201dren\u00e6ssance\u201d p\u00e5 niveau med udbygningen i 1970\u2019erne og -80\u2019erne. To vigtige \u00e5rsager til interessen er den \u00f8gede bevidsthed om klimakrisen og farerne ved partikelforurening. Begge er gode argumenter for at udfase brugen af fossile br\u00e6ndstoffer snarest muligt.<\/p>

Atomenergi er langt mindre klimabelastende end fossil energi; typisk lidt mere end vindenergi. Den vigtigste variabel er den CO2-udledning, som er forbundet med minedriften. Hvis uran kommer fra Canada eller Australien, er CO2-udledningen relativt lav. Hvis det kommer fra Kasakhstan, er udledningen relativt h\u00f8j, men stadig langt fra den fossile udledning.<\/p>

I 1970\u2019erne blev fossile br\u00e6ndstoffer som kul og naturgas stadig betragtet som gode alternativer til de mulige sikkerhedsproblemer med atomkraft og til importeret olie. Dengang opfattede de fleste ikke klima\u00e6ndringer som et v\u00e6sentligt problem; den store oplevede risiko var energimangel.<\/p>

Svagheder ved nutidens atomdebat i Danmark<\/strong><\/p>

I nyere tid er \u201datomkraft i Danmark\u201d is\u00e6r blevet st\u00f8ttet af partierne Liberal Alliance og Nye Borgerlige samt en r\u00e6kke andre prim\u00e6rt borgerlige politikere og en blandet skare af ildsj\u00e6le. Ogs\u00e5 Kristendemokraterne fors\u00f8gte i nogle \u00e5r at g\u00f8re \u201datomkraft i Danmark\u201d til en m\u00e6rkesag, der kunne samle enkeltsagsv\u00e6lgere nok til at f\u00e5 partiet over sp\u00e6rregr\u00e6nsen \u2013 dog uden held.<\/p>

Udover politikere er \u201datomkraft i Danmark\u201d-debatten centreret om foreningen \u201dAtomkraft Ja Tak\u201d. Foreningens formelle m\u00e5l er at (gen)starte en debat om atomkraft p\u00e5 et rationelt grundlag, men i praksis sv\u00e6kkes m\u00e5let af, at de enten fleste eller mest aktive medlemmer har som m\u00e5ls\u00e6tning, at der skal bygges atomkraftv\u00e6rker i Danmark, uanset hvad. Denne platform er god til at mobilisere tilh\u00e6ngere, men g\u00f8r ogs\u00e5, at debatten ofte udvikler sig til unuancerede skyttegravskrige, is\u00e6r p\u00e5 nettet.<\/p>

En mere frugtbar opbakning til atomkraft ville bygge p\u00e5 et agnostisk syn p\u00e5, hvor kraftv\u00e6rkerne placeres, og fokusere p\u00e5 forskning og udbygning i omr\u00e5der, hvor de politiske og geografiske forhold i forvejen er gunstige, f.eks. i Frankrig, Sydkorea eller Kina.<\/p>

Typisk har tilh\u00e6ngere af \u201datomkraft i Danmark\u201d en stor viden om reaktorteknologi, men begr\u00e6nset viden om energisystemer, \u00f8konomi og atomdebattens historiske baggrund.<\/p>

En del af tilh\u00e6ngerne har en principiel modstand mod sol- og vindenergi og dermed ogs\u00e5 den faktiske gr\u00f8nne omstilling i Danmark. I nogle tilf\u00e6lde skyldes det, at de betragter et globalt og lokalt energisystem drevet af ren atomenergi som det mest \u201drationelle\u201d. Atomkraft kr\u00e6ver mindre areal end alle andre energikilder og forholdsvis sm\u00e5 materialestr\u00f8mme, og br\u00e6ndstoffet har et meget begr\u00e6nset rumfang i forhold til dets indhold af energi.<\/p>

I andre tilf\u00e6lde er modstanden mod sol- og vindenergi politisk motiveret. Hvis tilh\u00e6ngerne af \u201datomkraft i Danmark\u201d er liberalister eller nationalkonservative, vil de ofte associere sol og vind med venstreorienterede grupperinger, som i forvejen er deres hovedmodstander i de fleste andre politiske sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>

Den nationalkonservative del af tilh\u00e6ngerne har endnu en grund til sol- og vindmodstand, nemlig at et energisystem baseret p\u00e5 disse energikilder foruds\u00e6tter et t\u00e6t samspil mellem elnettene p\u00e5 tv\u00e6rs af landegr\u00e6nser. Hvis vi i fremtiden skal udnytte solceller og vindm\u00f8ller i langt st\u00f8rre grad end i dag, er vi ogs\u00e5 n\u00f8dt til at planl\u00e6gge en t\u00e6t integration mellem forskellige landes energinet, s\u00e5 den varierende energiproduktion kan forsynes med backup fra andre lande. En s\u00e5dan udvikling er b\u00e5de sv\u00e6r at forene med EU-modstand og et udbredt nationalkonservativt ideal om, at Danmark b\u00f8r have et uafh\u00e6ngigt energisystem (\u00f8-drift).<\/p>

Et dansk atomkraftv\u00e6rk ville stadig v\u00e6re afh\u00e6ngigt af importeret br\u00e6ndstof. Enkelte nationalkonservative debatt\u00f8rer kommer udenom dette problem ved at antage, at Gr\u00f8nland stadig er en dansk koloni uden selvstyre, og at Danmark derved kan blive selvforsynende med uran ved at udvinde det i Gr\u00f8nland.<\/p>

I nogle kredse bliver atomkraft betragtet som en mirakell\u00f8sning, der kan tr\u00e6de i stedet for resten af den foresl\u00e5ede gr\u00f8nne omstilling og dermed sikre, at status quo bevares p\u00e5 alle andre omr\u00e5der i samfundet. Argumentet er, at vi kan undg\u00e5 \u00f8get politisk regulering og en dyr udbygning af elnettet og forts\u00e6tte med et h\u00f8jt k\u00f8dforbrug og hyppige charterferier, hvis blot vi lader atomkraft v\u00e6re den dominerende energiforsyning p\u00e5 verdensplan. Samtidig skal Nord-Syd-problematikken l\u00f8ses ved en fortsat eksponentiel \u00f8konomisk v\u00e6kst og tilsvarende v\u00e6kst i energiforbruget, som med tiden tr\u00e6kker ulandene ud af fattigdom. Midlet til dette er s\u00e5 igen atomkraft, hvor der angiveligt ikke er nogle begr\u00e6nsninger p\u00e5, hvor meget energi vi kan producere.<\/p>

Bandt modstandere af sol- og vindenergi findes ogs\u00e5 et mindretal, der ben\u00e6gter, at klimakrisen overhovedet eksisterer. Her bliver milj\u00f8argumentet for atomkraft typisk drejet til, at det er partikelforurening alene, der g\u00f8r, at vi skal udfase de fossile br\u00e6ndstoffer.<\/p>

Tilh\u00e6ngere af \u201datomkraft i Danmark\u201d fremst\u00e5r st\u00e6rkest, n\u00e5r de argumenterer imod de gamle argumenter om sikkerhed og affaldsh\u00e5ndtering. En del atomkraftmodstandere fra \u201dden gamle garde\u201d bruger stadig de samme argumenter som i 1970\u2019erne og -80\u2019erne uden at forholde sig til udviklingen siden da. Imidlertid handler de nyere barrierer for atomkraft f\u00f8rst og fremmest om \u00f8konomi og konkurrencen med andre energiteknologier \u2013 som ogs\u00e5 har udviklet sig siden dengang.<\/p>

Sikkerhed<\/strong><\/p>

P\u00e5 globalt plan er sikkerhedsstatistikken for atomkraft blevet stadig bedre i de seneste 50 \u00e5r. Ulykken i Fukushima i 2011 tr\u00e6kker ned, men derudover har der kun v\u00e6ret f\u00e5 radioaktive udslip og ulykker siden 1980\u2019erne. De fleste af dem har haft meget begr\u00e6nsede konsekvenser.<\/p>

G\u00e5r vi l\u00e6ngere tilbage i tiden, har der v\u00e6ret en r\u00e6kke hele eller delvise nedsmeltninger af atomreaktorer, bl.a. fors\u00f8gsreaktorerne SL-1 i Idaho i 1961 og Fermi 1 n\u00e6r Detroit i 1966, en reaktor p\u00e5 den sovjetiske isbryder Lenin i 1966, en reaktor n\u00e6r Leningrad i 1975 og p\u00e5 Tremile\u00f8en i Pennsylvania, USA i 1979. Andre kendte atomulykker og med flere ofre er en brand i det britiske plutoniumsv\u00e6rk Windscale og en eksplosion p\u00e5 det sovjetiske plutoniumsv\u00e6rk Mayak i Kysjtym. Begge anl\u00e6g var milit\u00e6re og begge ulykker fandt sted i 1957. Den hidtil v\u00e6rste ulykke med en atomreaktor \u2013 Tjernobyl i 1986 \u2013 havde omst\u00e6ndigheder og reaktordesign, som adskilte sig markant fra de fleste andre reaktorer i verden. Derfor er Tjernobyl et d\u00e5rligt argument imod \u201datomkraft som s\u00e5dan\u201d.<\/p>

I slutningen af 1960\u2019erne diskuterede nogle atomfysikere den teoretiske mulighed for, at en nedsmeltning af en reaktor kunne f\u00f8re til et Kina-syndrom \u2013 at den flydende kerne kunne smelte sig gennem bunden af atomkraftv\u00e6rket og forts\u00e6tte ned i jorden, hvor dens kontakt med grundvandet ville skabe enorme m\u00e6ngder af livsfarlig radioaktiv damp. I den offentlige debat blev dette i l\u00f8bet af 1970\u2019erne og -80\u2019erne synonymt med \u201dden v\u00e6rst t\u00e6nkelige ulykke\u201d p\u00e5 et atomkraftv\u00e6rk, is\u00e6r efter filmen \u201dKinasyndromet\u201d fra 1979. Denne film havde premiere kort f\u00f8r den virkelige ulykke p\u00e5 Tremile\u00f8en og var med til at udbrede en forestilling om, at en nedsmeltning altid eller som regel vil f\u00f8re til et Kina-syndrom, og at dette udg\u00f8r den st\u00f8rste risiko ved atomkraftv\u00e6rker. De fleste af virkelighedens nedsmeltninger har ikke v\u00e6ret i n\u00e6rheden af et Kina-syndrom. Det t\u00e6tteste var Tjernobyl, hvor der blev udgravet et kammer under reaktorbygningen for at hindre resterne af kernen i at n\u00e5 grundvandet. Den n\u00e5ede dog at k\u00f8le ned forinden.<\/p>

I 2011 nedsmeltede tre reaktorer p\u00e5 atomkraftv\u00e6rket Fukushima Daiichi i Japan, efter at en tsunami havde sat b\u00e5de v\u00e6rkets k\u00f8lesystemer og n\u00f8dgeneratorer ud af kraft. Skaderne omkring Fukushima var omfattende men f\u00f8rst og fremmest \u00f8konomiske og psykologiske. Kun en h\u00e5ndfuld arbejdere p\u00e5 anl\u00e6gget har senere f\u00e5et kr\u00e6ft som f\u00f8lge af atomulykken. Selve tsunamien og jordsk\u00e6lvet, som udl\u00f8ste den, f\u00f8rte til over 18.000 d\u00f8dsfald.<\/p>

De japanske myndigheders evakuering af lokalbefolkningen har v\u00e6ret kritiseret for at koste flere liv end atomulykken. Evakueringen fandt dog sted i samarbejde med Det Internationale Atomagentur og efter dets anbefalinger. De mulige v\u00e6rstefaldsscenarier i situationen gjorde, at det ville have v\u00e6ret uansvarligt ikke at evakuere. Eksempelvis kunne vindretningen have \u00e6ndret sig, s\u00e5 det radioaktive udslip bl\u00e6ste ind over land i stedet for ud over Stillehavet.<\/p>

Ulykken i Fukushima gav anledning til en ny men kortvarig b\u00f8lge af modstand mod atomkraft, baseret p\u00e5 et argument om, at der altid kan ske uforudsete ting, der kan f\u00f8re til ulykker \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 atomkraftv\u00e6rker, der er baseret p\u00e5 \u201dnormal\u201d\/vestlig teknologi, i mods\u00e6tning til kraftv\u00e6rkerne i Sovjetunionen. Men det oplagte modargument er, at andre atomkraftv\u00e6rker n\u00e6ppe vil blive ramt af omst\u00e6ndigheder, der svarer til tsunamien i 2011.<\/p>

Globalt er vi meget langt fra den b\u00f8lge af uundg\u00e5elige atomulykker, som mange modstandere af atomkraft frygtede i 1980\u2019erne. Med i billedet h\u00f8rer naturligvis ogs\u00e5, at kraftv\u00e6rkernes sikkerhedssystemer er blevet stadig bedre over tid. S\u00e5ledes er de senest opf\u00f8rte reaktorer i Frankrig og Finland udstyret med forskellige systemer, der automatisk kan slukke reaktoren, samt kar (core catchers), der i tilf\u00e6lde af en nedsmeltning automatisk vil opfange det smeltede materiale, f\u00f8r det kommer i kontakt med andre dele af bygningen.<\/p>

Der har heller ikke v\u00e6ret nogen p\u00e5viselig b\u00f8lge af mutationer, kr\u00e6fttilf\u00e6lde eller misdannede b\u00f8rn i omr\u00e5der, der ligger n\u00e6r atomkraftv\u00e6rker \u2013 en anden bekymring, der tidligere var udbredt. Om end antallet af kr\u00e6fttilf\u00e6lde blandt uranminearbejdere traditionelt har v\u00e6ret h\u00f8jt p\u00e5 grund af radon i d\u00e5rligt ventilerede miner.<\/p>

Risikoen for atomterrorisme har v\u00e6ret en tredje udbredt bekymring, som blev fornyet i de f\u00f8rste \u00e5r efter terrorangrebet i New York i 2001. Men selvom der har v\u00e6ret flere fors\u00f8g p\u00e5 atomterrorisme og sabotage af atomkraftv\u00e6rker, bl.a. i Spanien omkring 1980, har konsekvenserne v\u00e6ret overskuelige. Ingen terrororganisation har endnu konstrueret eller spr\u00e6ngt en atombombe eller en \u201dbeskidt\u201d bombe, som spreder radioaktivt materiale vha. almindeligt spr\u00e6ngstof. Ligeledes har ingen endnu haft succes med bevidst at skabe en st\u00f8rre ulykke p\u00e5 et atomkraftv\u00e6rk.<\/p>

Atomaffald<\/strong><\/p>

Sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvordan vi h\u00e5ndterer h\u00f8jradioaktivt affald (brugt atombr\u00e6ndsel), har fyldt meget i atomdebatten gennem de seneste 50 \u00e5r.<\/p>

Lavradioaktivt affald er t\u00f8j, klude, metalstykker og andet, som ikke er s\u00e6rlig radioaktivt og udg\u00f8r langt st\u00f8rstedelen af det radioaktive affald fra atomindustrien.<\/p>

Indenfor debatten om atomaffald er der to modsatrettede holdninger:<\/p>

1) Affaldet skal deponeres et sted, hvor det er muligt at f\u00e5 fat i det igen. Enten fordi der kan vise sig at opst\u00e5 bedre opbevaringsmuligheder i fremtiden. Eller fordi affaldet kan vise sig at v\u00e6re en v\u00e6rdifuld ressource \u2013 typisk fordi uran-238 vil kunne omdannes til br\u00e6ndstof i form af plutonium.<\/p>

2) Affaldet skal deponeres p\u00e5 geologisk stabile steder, hvor det er s\u00e5 sv\u00e6rt som overhovedet muligt at f\u00e5 fat i det igen. Her skal det kunne ligge uforstyrret i 100.000 \u00e5r, til str\u00e5lingen er aftaget s\u00e5 meget, at affaldet reelt er ufarligt.<\/p>

I 1970\u2019erne fandtes der endnu ingen praktiske eksempler p\u00e5 l\u00f8sninger, hvor man deponerer affaldet p\u00e5 sv\u00e6rt tilg\u00e6ngelige steder i undergrunden. Til geng\u00e6ld fandtes der mange eksempler p\u00e5 sl\u00f8set h\u00e5ndtering af atomaffald, f.eks. fors\u00f8g p\u00e5 at fortynde det ved at dumpe affaldet i havet. Denne praksis blev f\u00f8rst forbudt i 1983.<\/p>

Siden da har Finland etableret et underjordisk lager til slutdeponi og Sverige er godt p\u00e5 vej med en tilsvarende l\u00f8sning. I dag er det derfor lettere at argumentere for, at affaldsproblemet ikke er ul\u00f8seligt men et sp\u00f8rgsm\u00e5l om politisk vilje \u2013 og geologisk stabilitet. NIMBY er dog stadig en v\u00e6sentlig udfordring i mange vestlige lande. I 1990\u2019erne opgav USA sine tidligere planer om at deponere atomaffald i Yucca-bjergene i Nevada som f\u00f8lge af lokal modstand. Lige nu har USA ikke valgt noget alternativt sted til slutdeponi. Globalt findes der ogs\u00e5 mange stater, ikke mindst diktaturer, hvor man kan s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved viljen eller evnen til at behandle affaldet forsvarligt.<\/p>

Et svagt men udbredt Facebook-argument er, at atomaffald og is\u00e6r det h\u00f8jradioaktive affald ikke fylder s\u00e6rlig meget og derfor blot kan ignoreres eller \u201dligge hjemme hos mig\u201d. Ingen regeringer eller myndigheder bruger dog (officielt) den tilgang.<\/p>

Enkelte debatt\u00f8rer tror i \u00f8vrigt, at halveringstid er den tid der g\u00e5r, f\u00f8r affaldet er helt ufarligt. Det er en misforst\u00e5else: Halveringstid er den tid der g\u00e5r, f\u00f8r str\u00e5lingsniveauet er halveret i forhold til det oprindelige.<\/p>

Nogle tilh\u00e6ngere af \u201datomkraft generelt\u201d har fors\u00f8gt at bruge de store m\u00e6ngder af glasfiberaffald fra vindm\u00f8ller som et \u201dsame-to-you\u201d-argument imod disse. Det er dog sv\u00e6rt at sammenligne med atomaffald, da der er tale om to meget forskellige affaldstyper med forskellige egenskaber \u2013 rumfang vs. risici ved str\u00e5ling. I \u00f8vrigt producerer samfundet store m\u00e6ngder affald inkl. deponiaffald i det hele taget. Det kan derfor let virke dobbeltmoralsk, hvis man kun bekymrer sig om den delm\u00e6ngde af affaldet, der stammer fra vindm\u00f8ller. Is\u00e6r da adskillige fortalere for atomkraft bruger den som argument for ubegr\u00e6nset \u00f8konomisk v\u00e6kst og dermed i praksis stadigt voksende ressource- og affaldsstr\u00f8mme.<\/p>

\u00d8konomiske udfordringer<\/strong><\/p>

Den st\u00f8rste udfordring for nutidens atomkraft er dens generelt d\u00e5rlige \u00f8konomi.<\/p>

Siden perioden med Reagan\/Thatcher i 1980\u2019erne og is\u00e6r efter Sovjetunionens sammenbrud har der v\u00e6ret en udbredt begejstring for markedsbaseret udvikling i den vestlige verden. Omkring \u00e5r 2000 blev der etableret liberaliserede elmarkeder, hvor private investorer driver en stor del af udviklingen. Men et atomkraftv\u00e6rk kr\u00e6ver store investeringer p\u00e5 kort sigt, begynder f\u00f8rst at give overskud, n\u00e5r v\u00e6rket er helt f\u00e6rdigt, og har en lang tilbagebetalingstid. Derfor er atomkraft ikke s\u00e6rlig attraktivt for private virksomheder, medmindre der er mulighed for \u00f8konomisk statsst\u00f8tte eller garanterede mindstepriser for elektricitet.<\/p>

Samtidig er der opst\u00e5et mange nye og forholdsvis billige energikilder, som konkurrerer om investorernes opm\u00e6rksomhed. Det g\u00e6lder b\u00e5de vedvarende energikilder som sol og vind og fossile energikilder som natur- og skifergas.<\/p>

Investeringen i et atomkraftv\u00e6rk bliver normalt indhentet ved, at det f\u00e6rdige kraftv\u00e6rk kan producere en konstant m\u00e6ngde elektricitet i \u00e5rtier med begr\u00e6nsede udgifter til vedligeholdelse og br\u00e6ndstof. Atomkraft passer derfor godt til den traditionelle ide om grundlast, hvor store kraftv\u00e6rker producerer en stabil m\u00e6ngde energi, der svarer til samfundets minimumsforbrug. Mindre og regulerbare energikilder d\u00e6kker derp\u00e5 udsving i eftersp\u00f8rgslen.<\/p>

En fremtid med stadig st\u00f8rre m\u00e6ngder sol og vind er prim\u00e6rt baseret p\u00e5 backup fremfor grundlast: Det er ikke enkeltst\u00e5ende kraftv\u00e6rker eller bestemte energikilder, der her skal garantere energiforsyningen men derimod energisystemet som helhed. Sol og vind leverer en varierende andel af produktionen og resten af eftersp\u00f8rgslen d\u00e6kkes med en blanding af regulerbare energikilder (som vandkraft og biogas), energilagring (batterier og power-to-X) og bedre samspil mellem elnettene over st\u00f8rre geografiske afstande.<\/p>

Hvis et atomkraftv\u00e6rk skal fungere som backup og skrue op og ned for produktionen p\u00e5 timebasis, forsvinder en stor del af de potentielle indt\u00e6gter.<\/p>

Atomkraft har i dag et catch-22-problem, hvor den begr\u00e6nsede opbakning fra investorer og politikere skaber en situation, som er pr\u00e6get af forsigtighed og uvilje til at investere i mere end et enkelt eller ganske f\u00e5 v\u00e6rker ad gangen \u2013 hvilket \u00f8ger omkostningerne og sv\u00e6kker opbakningen. N\u00e5r omkostninger ved nyopf\u00f8rte atomkraftv\u00e6rker var lavere i 1970\u2019ernes Frankrig end i dag, var en af \u00e5rsagerne, at der blev bygget mange af dem p\u00e5 \u00e9n gang som f\u00f8lge af statslig planl\u00e6gning.<\/p>

Dertil kommer de stigende krav til sikkerheden, som ogs\u00e5 har gjort atomkraft dyrere over tid.<\/p>

I forhold til USA findes der en hypotese om, at den relativt svage regulering af det amerikanske marked for energi har f\u00f8rt til en situation, hvor uenigheder om f.eks. ansvaret for sikkerhed oftere afg\u00f8res i retten end af myndigheder. Det kan v\u00e6re medvirkende til, at nyere byggerier af atomkraftv\u00e6rker i en r\u00e6kke tilf\u00e6lde er blevet st\u00e6rkt forsinket og fordyret og i nogle tilf\u00e6lde har m\u00e5ttet opgives helt.<\/p>

Det er uvist, om det f\u00e5r nogen betydning for udbygningen af atomkraft i EU, at atomkraft er taget med i EU\u2019s taksonomi over \u201dgr\u00f8nne investeringer\u201d. Det som typisk afholder private investorer fra at investere i atomkraft, er ikke usikkerhed om, hvorvidt teknologien er \u201dgr\u00f8n\u201d eller ej men konkurrence fra andre energikilder med h\u00f8jere udbytte og kortere tilbagebetalingstid.<\/p>

Nogle debatt\u00f8rer opfordrer til at st\u00f8tte atomkraft ved at k\u00f8be el fra atomkraftv\u00e6rker. I praksis kan man dog ikke selv v\u00e6lge, hvorfra den elektricitet, man bruger, skal komme fra. Jo t\u00e6ttere man bor p\u00e5 et atomkraftv\u00e6rk eller elledninger fra et land med atomkraft, jo st\u00f8rre sandsynlighed er der for, at man bruger elektricitet, der er fremstillet p\u00e5 denne m\u00e5de. Der bliver ikke produceret mere eller mindre el fra atomkraftv\u00e6rker, blot fordi man som forbruger v\u00e6lger et selskab, der reklamerer med atomstr\u00f8m. Det de s\u00e6lger, er certifikater p\u00e5, at atomkraftv\u00e6rker et eller andet sted i verden har produceret en m\u00e6ngde elektricitet, svarende til k\u00f8berens forbrug. N\u00e5r man k\u00f8ber disse certifikater, giver man indirekte et ekstra bel\u00f8b til producenterne, men i praksis er det s\u00e5 lavt, at det ikke g\u00f8r nogen forskel for deres planl\u00e6gning.<\/p>

Apropos certifikater: Det g\u00f8r heller ingen p\u00e5viselig forskel, om man k\u00f8ber \u201dgr\u00f8n el\u201d fra vindenergi eller ej. Ogs\u00e5 her er merprisen s\u00e5 lav, at ekstraindt\u00e6gter fra salg af VE-certifikater ikke er udslagsgivende for, om investorer vil skyde penge i nye vindm\u00f8ller.<\/p>

Udfordringer ved sol og vind vs. atomkraft<\/strong><\/p>

I den offentlige debat m\u00f8der man ofte en p\u00e5stand om, at FN\u2019s Klimapanel \u201danbefaler\u201d atomkraft generelt og derfor ogs\u00e5 i Danmark. Dette er ikke tilf\u00e6ldet. Klimapanelet anbefaler ikke bestemte sammens\u00e6tninger af energikilder i enkelte lande. Til geng\u00e6ld har det udgivet et kvalificeret bud p\u00e5, hvordan fremtidens globale energiforsyning kan se ud, hvis den fossile energi udfases. Her vokser sol, vind og biomasse eksplosivt (med en 20-dobling af produktionen), mens atomkraft og vandkraft oplever en mindre men stadig massiv fremgang (med en 5-6-dobling af produktionen).<\/p>

En ulempe ved store m\u00e6ngder af sol og vind i energisystemet er, at det b\u00e5de kr\u00e6ver en kraftig udbygning af elnettene og lagringsteknologier som power-to-X, der uundg\u00e5eligt giver et betydeligt energitab, hvilket igen kr\u00e6ver endnu flere solceller og vindm\u00f8ller med dertil h\u00f8rende arealforbrug. Det er dog n\u00e6ppe muligt at undg\u00e5 power-to-X til f.eks. transportsektoren, uanset om vi bruger atomkraft eller sol og vind.<\/p>

Det er ikke muligt at sige pr\u00e6cist, hvor stor en andel af energiproduktionen sol- og vindenergi kan fylde, f\u00f8r omkostningerne ved det samlede energisystem begynder at vokse m\u00e6rkbart. Det afh\u00e6nger ogs\u00e5 af, hvilke endnu ukendt udvikling i teknikken, vi kommer til at opleve, og hvilke beslutninger om investeringer, der er politisk vilje til at foretage. I Danmark og Tyskland er den vedvarende energi forel\u00f8big n\u00e5et op p\u00e5 40 hhv. 30 % af elproduktionen uden st\u00f8rre problemer. Det tyske elnet fungerer dog ofte som flaskehals, da de svage forbindelser mellem Nord- og Sydtyskland g\u00f8r, at kun en lille del af energien kan sendes videre mellem Nord og Syd. Men det kan diskuteres, om dette reelt er et argument imod sol- og vindenergi, eller om det blot er udtryk for kortsigtet t\u00e6nkning hos de tyske politikere, der har fors\u00f8mt at investere i elnettet.<\/p>

Nogle debatt\u00f8rer h\u00e6vder, at historien viser, at atomkraft kan udbygges langt hurtigere end sol- og vindenergi. Begrundelsen er, at Frankrigs udbygning af atomkraft i 1970\u2019erne og -80\u2019erne gav st\u00f8rre reduktioner i m\u00e6ngden af udledt CO2 i forhold til forbruget end noget lands udbygning af vedvarende energi i ethvert andet tilsvarende tidsrum. Dette argument bygger dog p\u00e5 den fejlslutning, at den hidtil langsomme udbygning af VE skyldes en \u00f8vre gr\u00e6nse for, hvor hurtigt VE kan udbygges i det hele taget. Men VE er f\u00f8rst for nylig blevet konkurrencedygtigt i forhold til fossil energi. Atomkraft har f\u00e5et langt mere statsst\u00f8tte og politisk opbakning i adskillige \u00e5rtier, hvor sol og vind kun blev anset for at v\u00e6re marginale energikilder.<\/p>

Et langt bedre argument for atomkraft er, at det har et meget lavt arealforbrug i forhold til andre energikilder. I fremtiden kommer areal til at betyde stadig mere, da b\u00e5de naturgenopretning og mange af l\u00f8sningerne p\u00e5 klimakrisen kr\u00e6ver plads. Det g\u00e6lder s\u00e5ledes plantning af skov til CO2-optag eller produktion af tr\u00e6 til CO2-neutralt byggeri. Jo mindre areal, energiproduktionen kr\u00e6ver, jo mere areal kan afs\u00e6ttes til andre form\u00e5l.<\/p>

Udfasning af eksisterende atomkraft?<\/strong><\/p>

Energiewende i Tyskland (oprindelig kaldt Energiekonzept) kritiseres ofte for at have modarbejdet den gr\u00f8nne omstilling ved at g\u00e5 ud p\u00e5 b\u00e5de at udfase atomkraft og omstille til vedvarende energi p\u00e5 samme tid. Og p\u00e5 den ene side er det korrekt, at Tyskland nok kunne v\u00e6re n\u00e5et l\u00e6ngere med den gr\u00f8nne omstilling, hvis dets regeringer havde prioriteret at udfase kulkraftv\u00e6rker i stedet for atomkraftv\u00e6rker. De sidste tyske atomkraftv\u00e6rker blev lukket i 2023.<\/p>

P\u00e5 den anden side bliver udfasningens problemer ofte overdrevet i debatten. Energiewende har v\u00e6ret i gang i over 20 \u00e5r, og sidel\u00f8bende med udfasningen af atomkraft er andelen af sol- og vindenergi i Tyskland steget og andelen af fossil energi faldet i de fleste af \u00e5rene, selvom man kan kritisere tempoet. En del af historien er ogs\u00e5, at den oprindelige beslutning om at udfase atomkraft blev taget af en socialdemokratisk\/gr\u00f8n regering i 2002, og at senere b\u00e5de socialdemokratiske og konservative regeringer i Tyskland har haft et meget svingende engagement i at fremme omstillingen.<\/p>

Modstandere af atomkraft bruger sommetider et argument om, at udfasningen af atomkraft gavner den gr\u00f8nne omstilling, da de penge, der ellers skulle v\u00e6re g\u00e5et til at vedligeholde atomkraftv\u00e6rkerne, nu i stedet kan bruges til at udbygge sol og vind. Det foruds\u00e6tter dog, at der er tale om s\u00e5 store sparede midler, at de kan finansiere \u00f8get VE-produktion i et omgang, der modsvarer besparelsen. Og at pengene befinder sig i kasser, hvor de realistisk set vil blive investeret i VE. Endnu et problem ved at lukke et atomkraftv\u00e6rk f\u00f8r tid er, at en del af de investerede penge i opf\u00f8relsen g\u00e5r tabt.<\/p>

N\u00e5r man diskuterer \u201dudfasning af atomkraft\u201d er det en god ide at skelne mellem, om der er tale om at lukke v\u00e6rker \u201df\u00f8r tid\u201d, eller om de under alle omst\u00e6ndigheder skulle have v\u00e6ret erstattet med andre v\u00e6rker pga. alder. Det er ofte muligt at levetidsforl\u00e6nge atomkraftv\u00e6rker men ikke i uendelig tid. Hvis der er tale om udslidte v\u00e6rker, hvis produktion bliver erstattet med VE, kan der godt v\u00e6re en \u00f8konomisk fordel i at lukke et atomkraftv\u00e6rk, uden at det sv\u00e6kker den gr\u00f8nne omstilling. Men det kommer an p\u00e5 den konkrete situation.<\/p>

Fremtidsudsigter<\/strong><\/p>

Sommetider omtales fremtidens atomreaktorer som \u201dfjerde generation\u201d. Udtrykket stammer fra denne opdeling af reaktorerne:<\/p>

1G er de f\u00f8rste prototyper, der blev udviklet i 1950\u2019erne.<\/p>

2G udg\u00f8r hovedparten af de eksisterende reaktorer. De fleste stammer fra den store atomkraftb\u00f8lge i 1970\u2019erne og -80\u2019erne. 2G-reakt\u00f8rer befinder sig is\u00e6r i USA og Europa, og opstilles fortsat i Rusland og Kina.<\/p>

3G er nyere reaktorer, der er forbedret p\u00e5 en r\u00e6kke omr\u00e5der, bl.a. med passiv sikkerhed, der skal sikre, at de automatisk lukker ned, hvis de ikke l\u00e6ngere f\u00e5r tilf\u00f8rt elektricitet eller k\u00f8levand. De er opstillet fra 1990\u2019erne og frem, is\u00e6r i Sydkorea men ogs\u00e5 andre steder. Eksempler er de nye EPR-reaktorer i Frankrig og Finland. Nogle opdeler 3G i en f\u00f8rste b\u00f8lge og 3G+, som er forbedrede udgaver af den samme teknologi fra 2010\u2019erne.<\/p>

Samtidig er 2G-reaktorerne dog blevet forbedret undervejs med bl.a. nye sikkerhedssystemer, og i praksis kan forskellen mellem 2G, 3G og 3G+ v\u00e6re flydende.<\/p>

4G er p\u00e5t\u00e6nkte reaktorer, der endnu kun er p\u00e5 tegnebr\u00e6ttet eller h\u00f8jest findes som fors\u00f8gsreaktorer. Nogle af de foresl\u00e5ede designs er formeringsreaktorer med plutonium som br\u00e6ndstof, andre er traditionelle reaktorer med et smartere k\u00f8lesystem. De mest omtalte 4G-reaktorer er saltreaktorer, ogs\u00e5 kaldet saltsmeltereaktorer eller smeltesaltreaktorer. Her er br\u00e6ndstoffet opl\u00f8st i flydende salt. Saltreaktorer kan designes til at bruge uran-235 eller plutonium-239, men den bedst kendte mulighed er uran-233, baseret p\u00e5 thorium.<\/p>

Der findes ogs\u00e5 ideer om at bruge flydende salt som k\u00f8lemiddel til faststofreaktorer. Men det er en anden teknologi.<\/p>

I debatten om 4G-reaktorer bliver tre forskellige teknologier ofte blandet sammen. Den f\u00f8rste handler om at bruge saltreaktorer i stedet for faststofreaktorer. Den anden handler om at lade br\u00e6ndstoffet v\u00e6re uran-233 i stedet for uran-235, hvilket b\u00e5de kan ske vha. en saltreaktor og en faststofreaktor. Den tredje handler om at producere mindre reaktorer i et st\u00f8rre antal, s\u00e5kaldt sm\u00e5 modul\u00e6re reaktorer. De kan v\u00e6re salt- eller faststofreaktorer og kan anvende uran-233, uran-235 eller plutonium-239.<\/p>

P\u00e5 engelsk: MSR = Molten Salt Reactor. SMR = Small Modular Reactor.<\/p>

Saltreaktorer<\/strong><\/p>

Der er en r\u00e6kke teoretiske fordele ved saltreaktorer:<\/p>

\u2013 Sikkerheden vil v\u00e6re optimal. Det vil v\u00e6re muligt at beregne p\u00e5 forh\u00e5nd, hvordan saltet bev\u00e6ger sig, hvis det skulle slippe ud i forbindelse med en skade p\u00e5 reaktoren. Derved kan reaktoren indrettes, s\u00e5 saltet spredes p\u00e5 en m\u00e5de, der f\u00e5r de radioaktive atomer til at ligge s\u00e5 langt fra hinanden, at k\u00e6dereaktionen g\u00e5r i st\u00e5.<\/p>

\u2013 og det betyder, at det er muligt at lave mindre atomkraftv\u00e6rker, da en saltreaktor ikke beh\u00f8ver en ekstra betonkappe for at hindre radioaktive udslip.<\/p>

\u2013 Samtidig er det muligt l\u00f8bende at udskifte det radioaktive salt, s\u00e5 reaktoren ikke beh\u00f8ver at standse, n\u00e5r den skal have nyt br\u00e6ndstof. Dette en udfordring for de fleste faststofreaktorer.
\u2013 Da saltreaktorer kan arbejde ved h\u00f8jere temperaturer end faststofreaktorer, vil de m\u00e5ske kunne producere varmt vand til fjernvarme.<\/p>

Udfordringer ved en saltreaktor er, at saltet let f\u00e5r reaktoren til at ruste og at br\u00e6ndstoffet skal v\u00e6re meget rent for at ikke danne u\u00f8nskede affaldsstoffer, som forhindrer reaktoren i at fungere eller giver problemer med affaldet. I 1960\u2019erne blev der forsket i saltreaktorer i USA, som udl\u00f8ber af et tidligere, skrinlagt projekt i luftv\u00e5benet, der handlede om at lave et atomdrevet bombefly. Men da atomkraften stod overfor sit kommercielle gennembrud i 1970\u2019erne, var saltreaktorerne ikke tilstr\u00e6kkelig udviklede til, at den amerikanske administration fandt det umagen v\u00e6rd at forts\u00e6tte med projektet.<\/p>

Efter \u00e5rtusindskiftet har flere virksomheder vist en fornyet interesse for at udvikle saltreaktorer, heriblandt to danske: Copenhagen Atomics og Saltfoss Energy (tidligere: Seaborg Technologies). I de seneste 15 \u00e5r har de udviklet computermodeller, som kan bruges til at forudsige de tekniske udfordringer ved reaktorerne. Forel\u00f8big er ingen af virksomhederne dog n\u00e5et til at bygge fors\u00f8gsreaktorer, hvilket er n\u00f8dvendigt for at kunne teste, hvordan deres designs vil fungere i praksis, og hvilke uforudsete b\u00f8rnesygdomme der skal h\u00e5ndteres. Det er derfor uvist, hvorn\u00e5r virksomhederne har en reaktor klar og hvordan \u00f8konomien i den vil h\u00e6nge sammen. \u201dForventninger\u201d om, at teknologien vil v\u00e6re markedsmoden i f.eks. 2030 er i praksis v\u00e6rdil\u00f8se \u2013 selvom det virker sandsynligt, at en fungerende saltreaktor bliver udviklet i l\u00f8bet af de n\u00e6ste \u00e5rtier.<\/p>

Atombr\u00e6ndstof<\/strong><\/p>

Grundl\u00e6ggende er der tre m\u00e5der, man kan bruge til at skaffe br\u00e6ndstof til fissionsenergi:<\/p>

1) den traditionelle, hvor man udvinder uran fra miner. Det meste uran i undergrunden best\u00e5r af isotopen uran-238. Mindre end 1 % er uran-235, som kan spaltes i en atomreaktor. I de fleste tilf\u00e6lde bliver uranen oparbejdet, s\u00e5 koncentrationen af uran-235 i det f\u00e6rdige br\u00e6ndstof n\u00e5r op p\u00e5 3-5%.<\/p>

Uran udvindes is\u00e6r i Canada, Australien, Rusland, Ukraine, Kasakhstan, Usbekistan, Niger, Namibia og Kina. Udvindingen kan foreg\u00e5 i \u00e5bne eller lukkede miner \u2013 eller ved s\u00e5kaldt in situ-udvinding, hvor syre h\u00e6ldes ned i jordlagene med uran og efterh\u00e5nden opl\u00f8ser dem. Efter nogle \u00e5r suges syren op igen, nu med uranindhold. Dette kr\u00e6ver samtidig store m\u00e6ngder vand. Der findes en meget polariseret debat om, hvorvidt in situ-udvinding er mere eller mindre forurenende end andre former for udvinding.<\/p>

Geopolitiske forhold, s\u00e5som forholdet mellem Rusland og de vestlige lande, giver s\u00e6rlige udfordringer for produktionsk\u00e6derne.<\/p>

Det vi i dag forst\u00e5r som atomkraft, er pr. definition en overgangsteknologi. VE som sol og vind giver en begr\u00e6nset m\u00e6ngde energi pr. dag, som til geng\u00e6ld er stabil over milliarder af \u00e5r. Ligesom fossile br\u00e6ndstoffer bygger atomkraft p\u00e5 oplagrede m\u00e6ngder af energi, som kan frembringes i store m\u00e6ngder p\u00e5 \u00e9n gang, mod at br\u00e6ndstoffet slipper op hurtigere. Hvis nutidens form for atomkraft var vores dominerende energikilde, ville vi udt\u00f8mme m\u00e6ngden af tilg\u00e6ngeligt uran-235 i l\u00f8bet af f\u00e5 \u00e5rtier.<\/p>

Nogle debatt\u00f8rer h\u00e6vder, at vi kan skaffe \u201duendelige\u201d m\u00e6ngder af uran fra havvand. Imidlertid vil dette \u00f8ge energiforbruget ved udvindingen betydeligt og derfor sv\u00e6kke \u00f8konomien ved atomkraft. Det er usandsynligt, at denne metode vil kunne konkurrere med alternativerne.<\/p>

2) man kan omdanne uran-238 til plutonium-239 i en formeringsreaktor og bruge sidstn\u00e6vnte som br\u00e6ndstof. Det er som regel denne proces, der ligger bag argumenter om, at vi kan genbruge atomaffald. I 1950\u2019erne og 1960\u2019erne blev dette betragtet som den oplagte l\u00f8sning p\u00e5 den mangel p\u00e5 uran-235, som ville indtr\u00e6ffe, n\u00e5r atomkraft for alvor blev udbredt. Da m\u00e6ngden af uran-238 er langt st\u00f8rre end m\u00e6ngden af uran-235, vil plutonium baseret p\u00e5 de kendte reserver kunne opretholde en energiproduktion, som svarer til verdens nuv\u00e6rende energiforbrug i over 100.000 \u00e5r.<\/p>

De fleste fors\u00f8g med formeringsreaktorer blev dog indstillet i l\u00f8bet af 1980\u2019erne. \u00c9n \u00e5rsag var reaktorernes d\u00e5rlige \u00f8konomi. En anden var spredningsproblematikken: Plutonium-239 kan bruges til atomv\u00e5ben og de eksisterende atommagter har en interesse i at v\u00e6re s\u00e5 f\u00e5 som muligt. En tredje \u00e5rsag var frygt for atomterrorisme \u2013 jo mere plutonium der findes, jo st\u00f8rre krav til bevogtning og sikkerhed. Modstandere af atomkraft i 1970\u2019erne og -80\u2019erne frygtede \u201dplutoniumsamfundet\u201d som noget, der automatisk ville udvikle sig til en overv\u00e5gningsstat.<\/p>

Hvis man er en terrororganisation, vil det v\u00e6re lettere at fremstille en egentlig atombombe af uran, da plutonium kr\u00e6ver en s\u00e5kaldt implosionsbombe og ikke blot en teknisk mere enkel kanonr\u00f8rsbombe. Hvis man kan n\u00f8jes med en \u201dsnavset\u201d bombe med almindeligt spr\u00e6ngstof, g\u00f8r det dog ikke den store forskel, om det radioaktive materiale er uran eller plutonium. Hvis man er en stat, der bruger missiler til at kunne fremf\u00f8re atomv\u00e5ben, har plutonium den fordel, at den n\u00f8dvendige m\u00e6ngde til en atombombe vejer mindre end med uran-233 eller uran-235, hvorved missilet kan f\u00e5 l\u00e6ngere r\u00e6kkevidde.<\/p>

I dag findes der kun en enkelt plutoniumbaseret formeringsreaktor, som er i brug i Rusland. Hvis \u201dgenbrug af atomaffald\u201d p\u00e5 de private markeder skal blive udbredt, vil det kr\u00e6ve en anden holdning til plutonium, end de fleste regeringer og myndigheder har i dag.<\/p>

Omvendt kan man forestille sig atommagter, der i fremtiden lader deres milit\u00e6r bruge formeringsreaktorer og plutonium til energiproduktion, adskilt fra civilsamfundet. \u00c5rsagen vil v\u00e6re, at de i forvejen fremstiller og opbevarer plutonium til bomber, s\u00e5 hvorfor ikke ogs\u00e5 bruge det til noget nyttigt?<\/p>

Nogle debatt\u00f8rer omtaler fremtidige formeringsreaktorer som \u201dWaste Burners\u201d. Reelt vil der dog ikke v\u00e6re tale om en m\u00e5de at bortskaffe atomaffald p\u00e5, da der under alle omst\u00e6ndigheder ender med at v\u00e6re h\u00f8jradioaktivt affald tilbage, som ikke har nogen praktisk v\u00e6rdi og derfor skal deponeres (eller ignoreres). Til geng\u00e6ld kan \u201dgenbruget\u201d \u00f8ge den tilg\u00e6ngelige m\u00e6ngde af br\u00e6ndstof \u2013 men hvis der er tale om at omdanne uran-238 til plutonium, f\u00f8lger ogs\u00e5 de n\u00e6vnte ekstra udfordringer. Det betyder ikke n\u00f8dvendigvis, at sikkerheden ikke kan sikres, hvis der er politisk vilje til det, men det koster penge.<\/p>

3) man kan omdanne thorium-232 til spaltbart uran-233 ved at bestr\u00e5le det med andre radioaktive kilder. Thorium i sig selv er svagt radioaktivt men kan ikke spaltes.<\/p>

P\u00e5 l\u00e6ngere sigt er der gode argumenter for, at fremtidens atomkraft drives med uran-233, baseret p\u00e5 thorium, snarere end plutonium, baseret p\u00e5 genbrugt uran-238. Thorium-232 findes i langt st\u00f8rre m\u00e6ngder end uran-235. Uran-233 baseret p\u00e5 de kendte reserver af thorium vil i princippet kunne opretholde en energiproduktion svarende til verdens nuv\u00e6rende energiforbrug i over 100.000 \u00e5r, ligesom plutonium men uden de samme ulemper.<\/p>

Der er store forekomster af thorium i Indien, som derfor kan blive en vigtig eksport\u00f8r af br\u00e6ndstof til reaktorer med uran-233.<\/p>

I princippet kan uran-233 bruges til atomv\u00e5ben, men sikkerheden er st\u00f8rre end ved plutonium, bl.a. fordi uran-233 ikke n\u00f8dvendigvis skal transporteres. Thorium beh\u00f8ver f\u00f8rst at blive omdannet til uran-233, n\u00e5r det er anbragt i en reaktor, og beh\u00f8ver f\u00f8rst at forlade reaktoren igen, n\u00e5r det er brugt og omdannet til affaldsproduktet uran-232. Denne isotop er st\u00e6rkt radioaktiv, men det er her en fordel. Str\u00e5lingen kan skade elektronisk udstyr og g\u00f8r derfor uranet uegnet til v\u00e5benbrug og g\u00f8r samtidig affaldet s\u00e5 sv\u00e6rt at h\u00e5ndtere for uvedkommende, at det vil afskr\u00e6kke mulige terrorister.<\/p>

Til geng\u00e6ld er halveringstiden for uran-232 mindre end 70 \u00e5r. Det betyder, at det h\u00f8jradioaktive affald kun beh\u00f8ver at blive deponeret i f.eks. 300 \u00e5r og ikke 100.000 \u00e5r. Det g\u00f8r en stor forskel, n\u00e5r man skal finde geologisk stabile omr\u00e5der, hvor affaldet kan graves ned. Der er dog et forbehold: Argumentet om den relativt korte lagringstid holder kun, hvis affaldet best\u00e5r af rent uran-232. Det er endnu uvist, om det er muligt at lave en reaktor, der kun producerer uran-232 som affald eller om det er muligt og samtidig rentabelt at fjerne andre u\u00f8nskede affaldsstoffer i forbindelse med driften.<\/p>

Sm\u00e5, modul\u00e6re reaktorer<\/strong><\/p>

Ideen er at mindske de \u00f8konomiske problemer ved traditionelle reaktorer ved at lave en serieproduktion af \u201dsm\u00e5\u201d reaktorer p\u00e5 op til 300 MW, svarende til et mellemstort kraftv\u00e6rk. Serieproduktionen skal g\u00f8re det muligt at s\u00e6nke prisen. St\u00f8rrelsen skal g\u00f8re det lettere for reaktorerne at passe ind som brikker eller \u201dmoduler\u201d i et moderne energisystem, hvor skalerbarhed er vigtigt.<\/p>

En af ideerne hos Saltfoss Energy og Copenhagen Atomics er at lave en reaktor, som \u2013 n\u00e5r den l\u00e6gges ned \u2013 kan anbringes i en almindelig 40-fods-container og derfor er let at transportere. Det betyder ikke, at selve atomkraftv\u00e6rket bliver p\u00e5 st\u00f8rrelse med en container \u2013 snarere en idr\u00e6tshal. P\u00e5 nettet har fotos af containere med p\u00e5skriften \u201dWASTE BURNER\u201d dog f\u00e5et nogle debatt\u00f8rer til at tro, at der er tale om et helt atomkraftv\u00e6rk, der kun fylder en container, og som kan transporteres rundt og kobles til nettet uden videre.<\/p>

Et andet udbredt foto forestiller en lille metalkugle p\u00e5 st\u00f8rrelse med en t\u00e6ndstik\u00e6ske. Den repr\u00e6senterer den m\u00e6ngde thorium, der skal til for at forsyne et menneske med den energi, der svarer til moderne vestlig levestandard i en hel levetid, n\u00e5r thoriummet omdannes til uran-233. Imidlertid betyder det ikke, at en kugle af thorium i sig selv kan producere elektricitet \u2013 eller for den sags skyld at et atomkraftv\u00e6rk kan ligge i en t\u00e6ndstik\u00e6ske.<\/p>

Ideen med serieproduktion er god, men der er stadig en r\u00e6kke udfordringer ved sm\u00e5 reaktorer:<\/p>

For at kunne udnytte fordelene ved serieproduktion, skal der etableres \u00e9n standard for designet \u2013 eller i hvert fald s\u00e5 f\u00e5 standarder som muligt. Hvis mange forskellige virksomheder vil udvikle sm\u00e5 reaktorer med hver deres design, overlever de fleste n\u00e6ppe konkurrencen.<\/p>

Selvom reaktorer alt andet lige vil v\u00e6re billigere ved serieproduktion, skal de stadig konkurrere med andre og sandsynligvis endnu billigere energikilder.<\/p>

For at s\u00e6tte gang i serieproduktionen skal der eksistere en eftersp\u00f8rgsel efter et stort antal reaktorer p\u00e5 samme tid. Hvis der kun produceres f\u00e5 af dem, vil \u00f8konomien ved de sm\u00e5 reaktorer sandsynligvis v\u00e6re endnu ringere end ved de traditionelle, store reaktorer. Det vil v\u00e6re lettest at bryde igennem, hvis der iv\u00e6rks\u00e6ttes en st\u00f8rre statslig plan for at udbygge SMR og sikre \u00f8konomien gennem statsst\u00f8tte.<\/p>

Der findes meget sm\u00e5 udgaver af faststofreaktorer (s\u00e5kaldte mikroreaktorer), som bl.a. bruges i milit\u00e6re ub\u00e5de. De anvender h\u00f8jt beriget uran for at kunne medbringe s\u00e5 megen energi p\u00e5 s\u00e5 lidt plads som muligt. Det betyder dog ogs\u00e5, at de ikke umiddelbart kan kopieres til civil brug.<\/p>

S\u00e6rtilf\u00e6lde, hvor atomkraft er oplagt \u2013 eller mindre oplagt<\/strong><\/p>

I en r\u00e6kke tilf\u00e6lde vil det v\u00e6re sv\u00e6rt at forsyne millionbyer med vedvarende energi, som f\u00f8lge af det store areal, der skal bruges til solcelle- eller vindm\u00f8lleparker. Arealet vil konkurrere med anden infrastruktur og bebyggelse samt f\u00f8devareproduktion, \u00f8nsker om naturbevarelse\/genopretning og evt. naturlige begr\u00e6nsninger i terr\u00e6net.<\/p>

Atomkraft har ogs\u00e5 v\u00e6ret fremh\u00e6vet som det eneste mulige alternativ til fossil energi i de omr\u00e5der i Syd\u00f8stasien, der rammes af monsuner. Dog er det muligt, at sol- og vindteknologierne kan udvikles, s\u00e5 de er modstandsdygtige overfor denne vejrtype og derfor f\u00e5r et st\u00f8rre potentiale i Syd\u00f8stasien, end tilf\u00e6ldet er i dag.<\/p>

Hvis vi i fremtiden vil etablere baser p\u00e5 Mars og andre planeter eller udforske fjernere dele af verdensrummet, er det sv\u00e6rt at forestille sig dette uden brug af atomkraft.<\/p>

Apropos rumfart: Der findes allerede atomdrevne rumsonder. De anvender ikke reaktorer men s\u00e5kaldte radioisotopiske motorer, hvor radioaktiv str\u00e5ling bruges til at frembringe en meget lille men ogs\u00e5 meget stabil m\u00e6ngde elektricitet.<\/p>

Andre s\u00e6rtilf\u00e6lde, hvor atomkraft er oplagt, er atomub\u00e5de, hangarskibe og s\u00e6rligt kraftige isbrydere.<\/p>

Atomenergi har ogs\u00e5 v\u00e6ret foresl\u00e5et som drivmiddel i container- og andre fragtskibe, som alternativ til fossile br\u00e6ndstoffer eller dyr power-to-X, men det har sine egne udfordringer. Etv\u00e6sentligt problem er, at havne, der tager imod atomdrevne skibe, skal have s\u00e6rlige sikkerhedsforanstaltninger og v\u00e6re forberedt p\u00e5 mulige brande i skibe med radioaktive materialer. Det begr\u00e6nser, hvor mange steder skibene kan sejle hen. Et andet argument mod atomdreven skibstrafik er risikoen for radioaktiv forurening af verdenshavene, da det ikke kan undg\u00e5s, at en vis andel af skibene vil forlise.<\/p>

Tjernobyls rolle i debatten<\/strong><\/p>

Katastrofen p\u00e5 atomkraftv\u00e6rket Tjernobyl i 1986 bliver tit inddraget i debatter om sikkerhed ved atomkraft generelt. Det kan umiddelbart virke s\u00e6rt, da omst\u00e6ndighederne var meget anderledes end ved atomkraft andre steder i verden:<\/p>

\u2013 kraftv\u00e6rket i Tjernobyl var udstyret med fire sovjetiske RBMK-reaktorer, som var sv\u00e6re at styre ved opstart og nedlukning, indeholdt brandbar grafit og var k\u00f8let med vand, som ved meget h\u00f8je temperaturer kan spaltes i brint og ilt og derved risikerer at eksplodere.<\/p>

\u2013 reaktorbygningerne havde ikke den betonkappe, som normalt bruges til andre reaktortyper og som netop skal hindre radioaktive udslip ved ulykker.<\/p>

\u2013 flere af de ansvarlige ansatte manglede viden og erfaring. De s\u00e5 bort fra flere sikkerhedsprocedurer, da de udsatte kraftv\u00e6rkets fjerde reaktor for den sikkerhedstest, som fik reaktoren til at overophede og eksplodere.<\/p>

\u2013 det sovjetiske samfund gjorde ikke meget ud af sikkerhed eller vidensdeling om mulige problemer p\u00e5 atomkraftv\u00e6rker.<\/p>

N\u00e5r Tjernobyl alligevel fylder s\u00e5 meget i debatten, er der to oplagte \u00e5rsager: Dels at medier og debatt\u00f8rer i den offentlige debat traditionelt har v\u00e6ret d\u00e5rlige til at skelne mellem forskellige typer af atomkraft. Dels at Tjernobyl kan kobles sammen med en videnskabelig uenighed om den s\u00e5kaldte Linear No-Treshold-model.<\/p>

Linear No-Treshold er en omdiskuteret model til at beregne skader fra bl.a. radioaktivitet. Den antager, at der er en line\u00e6r sammenh\u00e6ng mellem \u00f8get str\u00e5ling og skadesvirkninger, og at der ikke findes nogen nedre gr\u00e6nse for, hvorn\u00e5r ekstra bestr\u00e5ling reelt er uskadelig. Dette st\u00e5r i mods\u00e6tning til den \u00e6ldre \u201dsikker gr\u00e6nse\u201d-model, som antager, at der findes en nedre gr\u00e6nse for, hvorn\u00e5r radioaktiv str\u00e5ling er sundhedsskadelig. I praksis er der fornuftige argumenter for b\u00e5de LNT-modellen og \u201dsikker gr\u00e6nse\u201d-modellen og der findes endnu ingen konsensus p\u00e5 omr\u00e5det. To andre hypoteser g\u00e5r ud p\u00e5, at sm\u00e5 doser af str\u00e5ling enten er direkte sundt eller ekstraordin\u00e6rt farligt, men de har f\u00e6rre tilh\u00e6ngere.<\/p>

Ikke desto insisterer nogle debatt\u00f8rer p\u00e5, at \u00e9n model er den objektive sandhed og at de andre er modbevist for l\u00e6ngst. Her kommer Tjernobyl ind i billedet: Hvis man kan \u201dbevise\u201d, at antallet af ofre for str\u00e5ling fra Tjernobyl er lavt, m\u00e5 det betyde, at risikoen ved radioaktivitet og dermed atomkraft generelt er overdrevet. Hvis man kan \u201dbevise\u201d, at antallet af ofre er h\u00f8jt, betyder det, at radioaktivitet m\u00e5 v\u00e6re farligt, selv i sm\u00e5 doser. Og det kan s\u00e5 bruges som argument imod atomkraft generelt.<\/p>

Problemet er i begge tilf\u00e6lde, at det typisk er umuligt at afg\u00f8re, om et givet tilf\u00e6lde af kr\u00e6ft skyldes radioaktivitet eller andre ting. En undtagelse er skjoldbruskkirtelkr\u00e6ft, som kan for\u00e5rsages af radioaktivt jod-131. Normalt er tilf\u00e6lde af denne kr\u00e6fttype s\u00e5 sj\u00e6ldne, at det statistisk er let at opdage, hvis et radioaktivt udslip f\u00f8rer til et for\u00f8get antal.<\/p>

Der er enighed om, at ulykken p\u00e5 Tjernobyl f\u00f8rte til 30-50 d\u00f8dsfald i de f\u00f8rste uger, is\u00e6r i form af str\u00e5lesyge hos de brandm\u00e6nd, der var med til at slukke brandene ved kraftv\u00e6rket.<\/p>

Til geng\u00e6ld findes der vidt forskellige bud p\u00e5 antallet af ekstra kr\u00e6fttilf\u00e6lde som f\u00f8lge af Tjernobyl. Her er fire af de mest kendte eksempler:<\/p>

FN\u2019s The Chernobyl Forum vurderede i 2006, at ulykken ville f\u00f8re til 5.000 tilf\u00e6lde af skjoldbruskkirtelkr\u00e6ft samt 4.000-9.000 ekstra d\u00f8dsfald som f\u00f8lge af kr\u00e6ft i det hele taget. (Health Effects of the Chernobyl Accident and Special Health Care Programmes<\/em>.) Dette er bl.a. baseret p\u00e5 LNT-modellen, kombineret med m\u00e5linger af niveauet af radioaktivitet i forskellige omr\u00e5der i Ukraine, Rusland og Belarus. The Chernobyl Forum h\u00e6vder, at deres vurdering er udtryk for en konsensus blandt en r\u00e6kke FN-institutioner, heriblandt FN\u2019s str\u00e5lingskomit\u00e9 UNSCEAR.<\/p>

TORCH (The Other Report on Chernobyl)<\/em>\u00a0er en rapport bestilt af den gr\u00f8nne gruppe i Europa-Parlamentet og udarbejdet af dr. Ian Fairlie i 2006. Den vurderer, at antallet af ekstra d\u00f8dsfald som f\u00f8lge af kr\u00e6ft er 30.000-60.000, alt efter den valgte risikofaktor. De er dog alle baseret p\u00e5 en antagelse om forholdsvist h\u00f8j risiko ved str\u00e5ling i lave doser. Dertil kommer 18.000 til 66.000 ekstra tilf\u00e6lde af skjoldbruskkirtelkr\u00e6ft i Belarus alene, alt efter den valgte risikofaktor.<\/p>

UNSCEAR vurderede i 2008, at ulykken f\u00f8rte til 5.000 tilf\u00e6lde af skjoldbruskkirtelkr\u00e6ft, men at der ikke var tegn p\u00e5 andre kr\u00e6fttilf\u00e6lde eller helbredsproblemer som f\u00f8lge af str\u00e5ling fra ulykken, bortset fra de ca. 30 brandm\u00e6nd, som var de eneste d\u00f8dsofre. (Sources and Effects of Ionizing Radiation<\/em>.) UNSCEAR har brugt de samme m\u00e5linger som The Chernobyl Forum, men havde tilsluttet sig \u201dsikker gr\u00e6nse\u201d-modellen, da komit\u00e9en udgav rapporten.<\/p>

Chernobyl. Consequences of the Catastrophe for People and the Environment<\/em>\u00a0er en rapport, udarbejdet af tre russiske l\u00e6ger ved navn Alexey Yablokov, Vassily Nesterenko and Alexey Nesterenko. Den er udgivet af The New York Academy of Sciences i 2009. Her vurderes det, at antallet af d\u00f8dsfald er hele 985.000 \u2013 hvis man betragter enhver radioaktiv partikel fra udslippet som potentielt d\u00f8delig og medregner alle mennesker, der har v\u00e6ret udsat for ekstra radioaktivitet fra Tjernobyl, ogs\u00e5 i Nordamerika. Problemet med denne tilgang er, at antallet er umuligt at be- eller afkr\u00e6fte. Det kan ikke spores i kr\u00e6ftstatistikkerne eller p\u00e5 anden m\u00e5de unders\u00f8ges empirisk.<\/p>

Mange tilh\u00e6ngere af \u201datomkraft generelt\u201d henviser sommetider til The Chernobyl Forum og sommetider til UNSCEAR\u2019s rapport som udtryk for \u201dden videnskabelige konsensus\u201d. Typisk henviser modstandere af \u201datomkraft generelt\u201d i stedet til de alternative NGO-rapporter.<\/p>

Alle rapporterne baserer antallet af d\u00f8dsfald p\u00e5 teoretiske modeller. NGO-rapporterne opremser et stort antal empirisk baserede studier og artikler \u2013 i nogle tilf\u00e6lde ogs\u00e5 mindre relevante kilder \u2013 men deres beregninger af samlede d\u00f8dstal og kr\u00e6fttilf\u00e6lde er kun i ringe grad koblet til denne empiri. Samtidig forholder The Chernobyl Forum og UNSCEAR sig stort set ikke til f.eks. lokale l\u00e6gers rapporter om mulige tilf\u00e6lde af str\u00e5lesyge i de omr\u00e5der, der blev ramt af radioaktivt nedfald fra Tjernobyl.<\/p>

Ca. 600.000 personer fra alle dele af Sovjetunionen fik status som \u201dlikvidatorer\u201d, dvs. opryddere efter ulykken i st\u00f8rre eller mindre omfang. Mange af dem arbejdede i meget kort tid pr. person (timer eller dage) men var til geng\u00e6ld udsat for en h\u00f8j m\u00e6ngde str\u00e5ling. I 1990\u2019erne udbetalte Ukraines regering penge til 35.000 enker til afd\u00f8de likvidatorer. De kan v\u00e6re d\u00f8de af kr\u00e6ft som f\u00f8lge af arbejdet men ogs\u00e5 af andre \u00e5rsager. Omvendt omfatter tallet ikke b\u00f8rn og unge i Ukraine eller personer i Rusland \u2013 eller Belarus, der blev h\u00e5rdest ramt af radioaktivt nedfald.<\/p>

Sovjetunionens sammenbrud i 1991 og de mislykkede \u00f8konomiske reformer i 1990\u2019erne bidrager til at g\u00f8re sagen indviklet: De mange problemer f\u00f8rte til et kraftigt fald i folkesundheden, \u00f8get alkoholisme og andre faktorer, der f\u00e5r et evt. \u00f8get antal kr\u00e6ft- og andre sygdomstilf\u00e6lde som f\u00f8lge af Tjernobyl til at drukne i statistikken efter perioden 1986-1991.<\/p>

Derudover handler Tjernobyl ikke kun om d\u00f8dsfald, men ogs\u00e5 om \u00f8konomiske omkostninger ved oprensningen af store omr\u00e5der og udgifter til at opf\u00f8re to sarkofager omkring den \u00f8delagte reaktorbygning, psykologiske og andre menneskelige konsekvenser af at 100.000-vis af mennesker blev evakueret, natur\u00f8del\u00e6ggelser, destruktion af afgr\u00f8der og aflivning af dyr.<\/p>

Nogle debatt\u00f8rer fremh\u00e6ver, at omr\u00e5det omkring Tjernobyl er blevet et blomstrende naturomr\u00e5de, og bruger det som argument for, at selv de v\u00e6rste atomulykker ikke er s\u00e5 slemme endda. Det er sandt, at der er masser af vild natur omkring Tjernobyl \u2013 den vil normalt brede sig overalt, hvor mennesker forlader et omr\u00e5de permanent \u2013 men der er stor faglig uenighed om, hvor store skader naturen har f\u00e5et og hvor modstandsdygtige forskellige dyre- og plantearter er overfor str\u00e5ling.<\/p>

Fusionsenergi<\/strong><\/p>

Der skal mere energi til at holde sammen p\u00e5 to brintatomer end p\u00e5 \u00e9t heliumatom. I Solen og andre stjerner g\u00f8r den store tyngdekraft, at nye brintatomer l\u00f8bende presses s\u00e5 meget sammen, at de omdannes til heliumatomer og herved frigiver deres overskydende energi. Stjernernes str\u00f8m af fusionsprocesser kan finde sted i mange millioner eller milliarder af \u00e5r, f\u00f8r brinten er brugt op. Hvis man skal skabe kunstig fusionsenergi, f.eks. p\u00e5 Jorden eller andre planeter, kan denne metode ikke bruges. Til geng\u00e6ld findes der to andre:<\/p>

Man kan enten opvarme tunge brintatomer (deuterium og tritium) s\u00e5 meget, at atomerne i f\u00f8rste omgang bliver til plasma (hvor elektronerne har l\u00f8srevet sig helt fra atomkernerne) og kernerne dern\u00e6st smelter sammen.<\/p>

Eller man kan uds\u00e6tte tunge brintatomer for s\u00e5 kraftig str\u00e5ling (f.eks. med laser- eller r\u00f8ntgenstr\u00e5ler) fra alle sider, at kernerne kommer s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 hinanden, at de ligeledes smelter sammen.<\/p>

En fjerde og meget spekulativ mulighed, \u201dkold fusion\u201d, fik stor medieomtale i 1989. Her h\u00e6vdede et par amerikanske forskere at have f\u00e5et brintatomer til at fusionere med forholdsvist simple virkemidler og ved stuetemperatur. Det har dog aldrig v\u00e6ret muligt at gentage eksperimentet med succes eller p\u00e5 anden m\u00e5de demonstrere, at \u201dkold fusion\u201d kan bruges som energikilde i virkeligheden. Til geng\u00e6ld lever ideen om \u201dkold fusion\u201d videre i science fiction, visse typer af new age og diverse konspirationsteorier.<\/p>

Det europ\u00e6iske Atomenergisamarbejde \u2013 Euratom \u2013 blev dannet i 1957. Det var sammen med Kul- og St\u00e5lunionen og F\u00e6llesmarkedet en af grundstenene i EF og er videref\u00f8rt i EU. Euratoms oprindelige form\u00e5l var at fremme atomkraft i EF\/EU, men som f\u00f8lge af pres fra medlemslande uden interesse for atomkraft har samarbejdet skiftet fokus med tiden. I dag g\u00e5r st\u00f8rstedelen af Euratoms \u00e5rlige budget p\u00e5 ca. 11 mia. kr. til forskning i fusionsenergi. Danmark bidrager med 200 mio. kr. Pengene g\u00e5r is\u00e6r til fors\u00f8gsreaktoren ITER i Sydfrankrig, som har v\u00e6ret under opf\u00f8relse i flere \u00e5rtier. Udover EU deltager USA, Kina, Indien, Japan, Sydkorea og Rusland i projektet. Der findes ogs\u00e5 andre og mindre fors\u00f8gsreaktorer til fusionsenergi rundt omkring i verden.<\/p>

To forskellige modpoler optr\u00e6der ofte i debatten om fusionsenergi:<\/p>

1) \u201dFusionsenergi er klar om 30 \u00e5r og vil altid v\u00e6re det\u201d. Dette udsagn virker meget pessimistisk. Det lader til at bygge p\u00e5 overoptimistiske forudsigelser fra 1960\u2019erne om, at kommercielle fusionsv\u00e6rker nok ville blive udbredt i 1990\u2019erne. Fors\u00f8gsreaktorer som JET i Storbritannien har flere gange demonstreret, at det faktisk er muligt at f\u00e5 tunge brintatomer til at fusionere. Men processen kr\u00e6ver h\u00f8je temperaturer p\u00e5 mellem 100 og 200 mio. grader. Indtil videre har det kr\u00e6vet mere energi at frembringe fusionen, end den selv frigiver.<\/p>

Endnu en stor udfordring for fusionsenergi er at sikre den politiske vilje til at finansiere forskningsprogrammer over flere generationer.<\/p>

2) \u201dN\u00e5r fusionsenergi f\u00f8rst er udviklet, vil den kunne erstatte alle andre energikilder\u201d. Dette udsagn virker omvendt meget optimistisk, da fusionsenergi fungerer helt anderledes end fission. Fissionsenergi giver en ensartet m\u00e6ngde varme og fungerer bedst, hvis man starter en reaktor og lader den k\u00f8re med en j\u00e6vn produktion. Kontrolleret fusionsenergi er derimod ikke en k\u00e6dereaktion men en proces, der finder sted et kort \u00f8jeblik, hvorefter reaktoren skal genstartes. Derfor vil produktionen i de f\u00e6rdige fusionsreaktorer n\u00e6ppe v\u00e6re ensartet men snarere svinge op og ned, selvom det vil kunne forudsiges pr\u00e6cist, hvorn\u00e5r den finder sted. P\u00e5 den m\u00e5de vil fusion v\u00e6re bedre egnet til f.eks. power-to-X end produktion til elnettet. Det er endnu umuligt at forudse, om og hvordan \u00f8konomien i en fusionsreaktor vil h\u00e6nge sammen.<\/p>

Uanset hvad ligger kommerciel fusionsenergi l\u00e6ngere ude i fremtiden end saltreaktorer. M\u00e5ske omkring slutningen af det 21. \u00e5rhundrede?<\/p>

Udvalgte tekster om atomkraft<\/strong><\/p>

Bennett, Burton; Michael Repacholi og Zhanat Carr (red.):\u00a0Health Effects of the Chernobyl Accident and Special Health Care Programmes<\/em>. Report of the UN Chernobyl Forum Expert Group \u201cHealth\u201d. World Health Organization, 2006.<\/p>

Bricker, Mindy Kay (red.):\u00a0The Fukushima Daiichi Nuclear Power Station Disaster. Investigation the Myth and Reality<\/em>. By the Independent Investigation Commission on the Fukushima Nuclear Accident. Routledge 2014.<\/p>

Chen, Francis F.:\u00a0An Indispensable Truth: How Fusion Power Can Save the Planet<\/em>. Springer 2011.<\/p>

Danielsen, Oluf:\u00a0Atomkraften under pres. Dansk debat om atomkraft 1974-85<\/em>. Roskilde Universitetsforlag, 2006.<\/p>

Fairlie, Ian and David Sumner:\u00a0The Other Report on Chernobyl (TORCH). An independent Scientific Evaluation of Health and Environmental Effects 20 Years after the Nuclear Disaster providing Critical Analysis of a Recent Report by the International Atomic Energy Agency (IAEA) and the World Health Organisation (WHO)<\/em>. The Greens\/EFA in the European Parliament, April 2006.<\/p>

Higginbotham, Adam:\u00a0Tjernobyl.\u00a0<\/em>Den ufortalte historie<\/em>. People\u2019s Press, 2019.<\/p>

Kaarkoski, Miina:\u00a0\u2018Energiemix\u2019 versus \u2018Energiewende\u2019.\u00a0<\/em>Competing Conceptualisations of Nuclear Energy Policy in the German Parliamentary Debates of 1991-2001<\/em>. University of Jyv\u00e4skyl\u00e4 2016.<\/p>

Mahaffey, James A.:\u00a0Atomic Accidents. A History of Nuclear Meltdowns and Disasters. From the Ozark Mountains to Fukushima<\/em>. Pegasus Books 2014.<\/p>

Masson-Delmotte, V., P. Zhai, H.-O. P\u00f6rtner, D. Roberts, J. Skea, P.R. Shukla, A. Pirani, W. Moufouma-Okia, C. P\u00e9an, R. Pidcock, S. Connors, J.B.R. Matthews, Y. Chen, X. Zhou, M.I. Gomis, E. Lonnoy, T. Maycock, M. Tignor, and T. Waterfield (red.): IPCC, 2018:\u00a0Global Warming of 1.5\u00b0C. An IPCC Special Report on the impacts of global warming of 1.5\u00b0C above pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty<\/em>. Cambridge University Press 2019.<\/p>

Nuttall, W.J:\u00a0Nuclear Renaissance. Technologies and Policies for the Future of Nuclear Power<\/em>. Institute of Physics Publishing, 2005.<\/p>

Petersen, Flemming:\u00a0Atomalder uden kernekraft. Fors\u00f8get p\u00e5 at indf\u00f8re atomkraft i Danmark 1954 \u2013 1985 set i et internationalt perspektiv<\/em>. Klim, 1996.<\/p>

Price, R.; J.R. Blaise: \u201cNuclear fuel resources: Enough to last?\u201d,\u00a0NEA updates, NEA News 2002 \u2013 No. 20.2<\/em>. OECD Nuclear Energy Agency 2002.<\/p>

Roy, William R.:\u00a0Radioactive Waste Management in the 21st Century<\/em>. World Scientific Publishing Co. Pte. Ltd. 2021.<\/p>

Thellufsen, J. Z., Lund, H., Mathiesen, B. V., Madsen, P. T., \u00d8stergaard, P. A., Nielsen, S., Sorkn\u00e6s, P., Wenzel, H., \u00d8stergaard, J., M\u00fcnster, M., Rosendal, M. B., Madsen, H., Morthorst, P. E., S\u00f8rensen, P. B., Andresen, G. B., G\u00f8tske, E. K., Pedersen, T. T., & Victoria, M.:\u00a0Fakta om Atomkraft i Danmark \u2013 Version 2: Input til en faktabaseret diskussion af fordele og ulemper ved atomkraft som en del af den gr\u00f8nne omstilling i Danmark<\/em>. Aalborg Universitet 2023.<\/p>

Toke, David, Geoffrey Chun-Fung Chen, Antony Froggatt & Richard Connolly:\u00a0Nuclear Power in Stagnation \u2013 A Cultural Approach to Failed Expansion<\/em>. Routledge 2021.<\/p>

UNSCEAR :\u00a0Sources and Effects of Ionizing Radiation. Report to the General Assembly with Scientific Annexes. Volume II. Scientific Annexes C, D and E<\/em>. UNSCEAR 2008 (United Nations Scientific Committee on the Effects of Atomic Radiation). United Nations 2011.<\/p>

van de Graaff, Shashi:\u00a0Much Ado About Nothing? The Rhetoric and Reality of the Nuclear Renaissance<\/em>. A thesis submitted for the degree of Doctor of Philosophy at The University of Queensland in 2016.<\/p>

Walker, J. Samuel:\u00a0Three Mile Island. A Nuclear Crisis in Historical Perspective<\/em>. University of California Press, 2004.<\/p>

Weinberg, Alvin:\u00a0The First Nuclear Era. The Life & Times of a Technological Fixer<\/em>. New York: American Institute of Physics, 1994.<\/p>

Yablokov, Alexey V., Vassily B. Nesterenko and Alexey V. Nesterenko:\u00a0Chernobyl. Consequences of the Catastrophe for People and the Environment<\/em>. The New York Academy of Sciences, Volume 1181, 2009.<\/p>

Zohuri, Bahman:\u00a0Molten Salt Reactors and Integrated Molten Salt Reactors<\/em>. Integrated Power Conversion. Academic Press 2021.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

det nukleare fix Energi Er Atomkraft en vej til CO2-reduktion? Rasmus Skov Larsen har nej-hatten p\u00e5! Det er interessant at f\u00f8lge det seneste \u00e5rtis offentlige debat om atomkraft som mulig del af fremtidens energisystemer. Men samtidig er debatniveauet ofte overfladisk og un\u00f8digt polariserende \u2013 synes jeg. Dette notat giver mit bud p\u00e5, hvad der er de vigtigste skillelinjer i debatten, og hvad man b\u00f8r v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, hvis man som debatt\u00f8r vil skelne mellem fakta, skr\u00e6mme- og reklamekampagner. God forn\u00f8jelse! Rasmus Skov Larsen, cand.mag. i historie og samfundsfag, master i milj\u00f8vurdering. raskolar@tjoernbjerg.dk Atomkraft er mange ting Debatten om atomkraft \u2013 is\u00e6r online \u2013 er ofte pr\u00e6get af skyttegravskrige og uforbeholdne meninger. Et gennemg\u00e5ende problem er, at mange debatt\u00f8rer betragter \u201datomkraft\u201d som \u00e9n teknologi med de samme fordele og ulemper, uanset tid og sted. Atomkraft er en f\u00e6llesbetegnelse for en r\u00e6kke teknologier, der handler om direkte at bruge fissions- eller fusionsprocesser i atomkerner som energikilde. De forskellige typer af nutidig og fremtidig teknologi kan have markant forskellige egenskaber, n\u00e5r det handler om \u00f8konomi, sikkerhed, affald og skalerbarhed. Der er forskel p\u00e5, hvor egnede forskellige geografiske omr\u00e5der er til atomkraft, ligesom det ikke er alle omr\u00e5der, der egner sig til havvindm\u00f8ller. Geografien i sig selv har betydning for, om det er muligt at skaffe k\u00f8levand fra have eller floder, om br\u00e6ndstoffet skal importeres eller ej og om der er plads i landskabet til konkurrende energikilder. Politiske og samfundsm\u00e6ssige forhold, f.eks. niveauet af pressefrihed eller korruption, kan have betydning for forholdene ved minedrift og h\u00e5ndtering af affald. \u00d8konomien p\u00e5virkes af, hvilke andre energikilder der indg\u00e5r i de lokale energisystemer og i hvilket omfang. Atomkraft kan bedst betale sig, hvis kraftv\u00e6rkerne f\u00e5r lov til at producere en ensartet m\u00e6ngde elektricitet, mens udsving i eftersp\u00f8rgslen d\u00e6kkes af regulerbare energikilder som vandkraft \u2013 men ikke sol- og vindenergi, som selv kr\u00e6ver regulerbare energikilder til backup. Typisk klarer atomkraft sig ogs\u00e5 bedre i energisystemer med en h\u00f8j grad af statslig planl\u00e6gning og finansiering end p\u00e5 de liberaliserede elmarkeder, der er blevet udbredt i de vestlige lande gennem de seneste \u00e5rtier. Man kan ikke uden videre bruge \u00e9n tidsperiode som m\u00e5lestok for debatten om atomkraft i andre perioder, hvor der ikke n\u00f8dvendigvis var adgang til de samme informationer og hvor andre tidstypiske problemer kan have domineret den offentlige debat. Historisk baggrund I 1950\u2019erne og -60\u2019erne var der en udbredt bekymring om farerne ved atomv\u00e5ben. Til geng\u00e6ld var der bred opbakning til fredelig udnyttelse af atomenergi. De fleste beslutningstagere forventede, at det ville blive fremtidens vigtigste energiform p\u00e5 verdensplan. B\u00e5de udviklingen og udbygningen skete dog langsomt, bl.a. fordi industrierne i begyndelsen havde sv\u00e6rt ved at leve op til de krav om pr\u00e6cision og kvalitet i det tekniske udstyr, som er en foruds\u00e6tning for atomkraftv\u00e6rker. Dog fik Storbritannien opf\u00f8rt en r\u00e6kke atomkraftv\u00e6rker allerede i midten af 1960\u2019erne. Efter den f\u00f8rste oliekrise i 1973 blev et stort antal atomkraftv\u00e6rker planlagt og opf\u00f8rt frem til slutningen af 1980\u2019erne, i USA, Canada, Europa og Japan. Selvom Sovjetunionen havde store m\u00e6ngder fossil energi og derfor ikke p\u00e5 samme m\u00e5de var ber\u00f8rt af oliekrisen, fandt der her en tilsvarende udbygning af atomkraft sted. Omkring 1990 bidrog atomkraft med ca. 17 % af verdens elforsyning. I samme periode opstod dog ogs\u00e5 usikkerhed om atomkraftens fremtid. De fleste vestlige lande oplevede b\u00f8lger af lokal og gr\u00e6srodsbaseret modstand mod atomkraft. Modstanden blev forst\u00e6rket af ulykkerne p\u00e5 Tremile\u00f8en (Pennsylvania, USA) i 1979 og i Tjernobyl (Ukraine, USSR) i 1986 \u2013 og af en generel mistillid til politikere og myndigheder efter Vietnamkrigen og Watergate i USA. Det fik samtidig medier i den vestlige verden til ih\u00e6rdigt at d\u00e6kke en r\u00e6kke mindre uheld og tegn p\u00e5 manglende sikkerhed i atomindustrien generelt. Fra midten af 1970\u2019erne begyndte de fleste ikke-sovjetkommunistiske venstrefl\u00f8jspartier i Europa at v\u00e6re imod atomkraft, samtidig med at der blev dannet nye gr\u00f8nne partier, der altid havde atomkraftmodstand p\u00e5 dagsordenen. I Sverige og \u00d8strig var borgerlige partier dog den vigtigste drivkraft i modstanden. I Danmark var den vigtigste organisation af modstandere OOA (Organisationen til Oplysning om Atomkraft), som nedlagde sig selv i 2000. En mindre organisation af tilh\u00e6ngere, REO (REel Oplysning om atomkraft), var aktiv i samme periode som OOA. Den eksisterer stadig, men fylder ikke meget i nutidens atomdebat. I 1985 vedtog et flertal i det danske Folketing udenom regeringen en beslutning om, at atomkraft ikke skulle indg\u00e5 i fremtidig dansk energiplanl\u00e6gning. Argumenterne var \u2013 at atomkraftv\u00e6rker i Danmark ville ligge for t\u00e6t p\u00e5 beboede omr\u00e5der i tilf\u00e6lde af radioaktive udslip, \u2013 at der stadig var uenighed om, hvorvidt atomaffald kunne deponeres i undergrunden p\u00e5 tilstr\u00e6kkelig sikker vis, \u2013 at transport af radioaktive materialer gav anledning til problemer, \u2013 at import af uran fortsat ville g\u00f8re Danmark afh\u00e6ngig af udenlandske leverand\u00f8rer \u2013 og at naturgas fra Nords\u00f8en og vindenergi var gode alternativer til atomkraftv\u00e6rker i Danmark. En folketingsbeslutning er ikke en lov. Til trods for dette har beslutningen siden f\u00f8rt til en udbredt forestilling hos danske journalister og politikere om, at der findes et \u201dforbud\u201d mod atomkraft i Danmark, og at man kan bane vejen for at opf\u00f8re atomkraftv\u00e6rker p\u00e5 dansk grund ved at \u201doph\u00e6ve\u201d det fiktive forbud. Omkring \u00e5r 2000 blev der opf\u00f8rt en r\u00e6kke atomkraftv\u00e6rker i Sydkorea. Derefter har udbygningen p\u00e5 verdensplan is\u00e6r fundet sted i Kina og Rusland samt i mindre omfang i Indien og en r\u00e6kke tredjeverdenslande. I de fleste vestlige lande er antallet af atomkraftv\u00e6rker stagneret eller g\u00e5et tilbage. Ca. en tredjedel af verdens produktion af atomenergi finder dog stadig sted i USA. I Frankrig svarer produktionen af atomenergi til knapt 25 % af energiforbruget eller ca. 70-80 % af elforbruget. Elektricitet udg\u00f8r ca. en tredjedel af energiforbruget generelt; andelen vil stige markant i takt med den gr\u00f8nne omstilling. Omvendt har nogle vestlige lande helt udfaset atomkraft, heriblandt Tyskland. Sverige har omgjort en tidligere beslutning fra 1980 om at udfase atomkraft over en periode p\u00e5 25 \u00e5r. Der findes lidt under 500 atomreaktorer i verden. De er alle faststofreaktorer, hvor br\u00e6ndstoffet best\u00e5r af br\u00e6ndselsstave, typisk af uran-238 med 3-5 % af det spaltbare…<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_bbp_topic_count":0,"_bbp_reply_count":0,"_bbp_total_topic_count":0,"_bbp_total_reply_count":0,"_bbp_voice_count":0,"_bbp_anonymous_reply_count":0,"_bbp_topic_count_hidden":0,"_bbp_reply_count_hidden":0,"_bbp_forum_subforum_count":0,"_price":"","_stock":"","_tribe_ticket_header":"","_tribe_default_ticket_provider":"","_tribe_ticket_capacity":"0","_ticket_start_date":"","_ticket_end_date":"","_tribe_ticket_show_description":"","_tribe_ticket_show_not_going":false,"_tribe_ticket_use_global_stock":"","_tribe_ticket_global_stock_level":"","_global_stock_mode":"","_global_stock_cap":"","_tribe_rsvp_for_event":"","_tribe_ticket_going_count":"","_tribe_ticket_not_going_count":"","_tribe_tickets_list":"[]","_tribe_ticket_has_attendee_info_fields":false,"_kad_post_transparent":"","_kad_post_title":"hide","_kad_post_layout":"fullwidth","_kad_post_sidebar_id":"","_kad_post_content_style":"unboxed","_kad_post_vertical_padding":"hide","_kad_post_feature":"hide","_kad_post_feature_position":"","_kad_post_header":false,"_kad_post_footer":false,"_kad_post_classname":"","footnotes":"","_tec_slr_enabled":"","_tec_slr_layout":""},"class_list":["post-2702","page","type-page","status-publish","hentry"],"ticketed":false,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2702","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2702"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2702\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2710,"href":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2702\/revisions\/2710"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2702"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}