{"id":3203,"date":"2026-09-27T15:39:15","date_gmt":"2026-09-27T13:39:15","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/?p=3203"},"modified":"2026-09-27T15:41:37","modified_gmt":"2026-09-27T13:41:37","slug":"udvidelse-af-odense-havn-lindoe-og-ny-sejlrende-noedvendig-for-den-groenne-omstilling-eller-katastrofe-for-fjordens-oekologi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/index.php\/2026\/09\/27\/udvidelse-af-odense-havn-lindoe-og-ny-sejlrende-noedvendig-for-den-groenne-omstilling-eller-katastrofe-for-fjordens-oekologi\/","title":{"rendered":"Udvidelse af Odense Havn\/Lind\u00f8 og ny sejlrende \u2013 n\u00f8dvendig for den gr\u00f8nne omstilling eller katastrofe for fjordens \u00f8kologi?"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Referat fra Mellemfolkeligt Samvirkes debatm\u00f8de den 24. september 2026 i Borgernes Hus: \u2019Udvidelse af Odense Havn\/Lind\u00f8 og ny sejlrende \u2013 n\u00f8dvendig for den gr\u00f8nne omstilling eller katastrofe for fjordens \u00f8kologi?\u2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Med tre opl\u00e6gsholdere og debat:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Erik Kristensen, professor i Marin \u00d8kologi p\u00e5 SDU. Har arbejdet med havbundens \u00f8kologi i mere end 40 \u00e5r og bl.a. senest engageret i udplantning af \u00e5legr\u00e6s, udl\u00e6gning af sand og stenrev i Odense Fjord for at \u00f8ge biodiversiteten.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Magnus Gundersen Lihn, naturr\u00e5dgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Varetager den faglige sparring fra DNs sekretariat ifht den mulige udvidelse af Odense Havn, som betragtes som v\u00e6rende af principiel og national karakter.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Henrik M\u00f8rup-Petersen, pensioneret akademiingeni\u00f8r efter 50 \u00e5r i Ramb\u00f8ll, Odense. Bl.a. besk\u00e6ftiget med Storeb\u00e6lts- og \u00d8resundsforbindelsen. De sidste 20 \u00e5r arbejdet med, v\u00e5domr\u00e5deprojekter og naturgenopretning.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Projektet&nbsp;<br><\/strong>Odense Havn A\/S ved Munkebo, Lind\u00f8 i Kerteminde Kommune har s\u00f8gt om tilladelse til at udvide havnen med en Offshore Wind Terminal og at etablere en ny, udrettet sejlrende i den ydre del af Odense Fjord. Der er bl.a. tale om opfyldning og etablering af et nyt havneareal p\u00e5 100 Ha med 1.400 m ny kaj samt en ny, delvist udrettet sejlrende p\u00e5 i alt 9 km l\u00e6ngde, 140 m bundbredde og en vanddybde p\u00e5 12 m.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Erik Kristensen, SDU<\/strong>&nbsp;(EK)&nbsp;<br>EK indledte i sit opl\u00e6g om Odense Fjords \u00f8kologiske tilstand, at hans form\u00e5l med opl\u00e6gget var, som forsker p\u00e5 SDU, at freml\u00e6gge&nbsp;<strong>fakta<\/strong>&nbsp;fra sit arbejde.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00f8glen til m\u00e5ling af fjordens tilstand er \u00e5legr\u00e6s. Det er afg\u00f8rende vigtigt for fjord og hav, s\u00e5 hvordan f\u00e5r vi det tilbage \u2013 og hvad betyder havneudvidelsen med ny sejlrende for fjordens tilstand.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">If\u00f8lge EU&#8217;s Vandrammedirektiv skal al vand i Danmark v\u00e6re i \u2019god\u2019 tilstand (oprindeligt i 2015, men nu udsat til 2027). Odense Fjord er efter direktivets klassifikation samlet set \u2019ringe\u2019.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">EK efterviste, at \u00e5legr\u00e6sset i fjorden er blevet reduceret fra at d\u00e6kke 44 % af fjorden i 1960 til 2 % i 2024 (dog forbedret siden 2010, hvor m\u00e6ngden udgjorde 1,5 %), og at kv\u00e6lstoftilf\u00f8rslen, hovedsagelig fra landbruget, er \u00e5rsagen.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u00c5legr\u00e6s er n\u00f8glen\/udtryk for fjordens tilstand: N\u00e6ringsstoffer skaber stor algev\u00e6kst, der overvokser \u00e5legr\u00e6sset, s\u00e5 de ikke f\u00e5r lys, d\u00e5rlige bundforhold&nbsp;(mudder med meget organisk materiale) og iltsvind (som kan opst\u00e5 i s\u00e6rligt varme sommerperioder) h\u00e6mmer ogs\u00e5&nbsp;v\u00e6kstmulighederne, b\u00f8lger og str\u00f8m river planter op fra bunden og m\u00e6ngder af bl\u00e6retang, der bl.a. ses som en 30 m bred br\u00e6mme ved kysten.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u00c5legr\u00e6sset skal tilbage i fjorden, fordi der er en klar sammenh\u00e6ng mellem \u00e5legr\u00e6s og biodiversitet \u2013 det skaber gode levevilk\u00e5r for bunddyr, fisk og fugle, kan tilbageholde kulstof og n\u00e6ringsstoffer, beskytter kysten mod erosion, \u00f8ger sedimentation af partikler og g\u00f8r vandet klarere. Det kan ske ved at reducere n\u00e6ringstilf\u00f8rslen v\u00e6sentligt (ogs\u00e5 mere end i Den Gr\u00f8nne Trepart) og foretage naturgenopretning med marine virkemidler (sand p\u00e5 den mudrede bund, stendiger til beskyttelse mod b\u00f8lger og str\u00f8mforhold, \u00e5legr\u00e6sudplantning). EK har fokus p\u00e5 yderfjorden, da det her er muligt med en begr\u00e6nset indsats at f\u00e5 store dele af fjorden i god \u00f8kologisk tilstand. EK har en ans\u00f8gning p\u00e5 vej til Kystdirektoratet om at udl\u00e6gge sand. Desuden arbejder EK med stenrev oven p\u00e5 sandet.&nbsp;Det er dyrt at udplante \u00e5legr\u00e6s. I Odense Fjord d\u00f8de \u00e5legr\u00e6s efter 3 m\u00e5neder, men fors\u00f8gsuds\u00e6tning ved Bregn\u00f8r i den \u00f8stlige del af fjorden er det eneste sted i fjorden, hvor det lykkedes. Den bedste del af fjorden er ikke registreret som Natura 2000 omr\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Konklusionerne er ikke s\u00e5 opl\u00f8ftende ift havneprojektet: N\u00e6sten 2 km2 fjordbund med potentiale for \u00e5legr\u00e6s og biodiversitet forsvinder, og sediment fra udgravningen vil spredes i store dele af fjorden og \u00f8ge vandets uklarhed meget, is\u00e6r i yderfjorden, ogs\u00e5 i Natura 2000 omr\u00e5det.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Samlet set vil projektet if\u00f8lge EK &#8211; med henvisning til SWECOs milj\u00f8konsekvensvurdering af Odense Havns udvidelse fra 2025 &#8211; medf\u00f8re en v\u00e6sentlig negativ p\u00e5virkning p\u00e5 \u00e5legr\u00e6s m.v. og den kemiske tilstand i fjorden, det vil hindre m\u00e5lopfyldelse af EU-Vandrammedirektivet, medf\u00f8re skadevirkning p\u00e5 naturen i vand og p\u00e5 land og reducere effekten af tiltag i Den Gr\u00f8nne Trepart, der i sig selv ikke er tilstr\u00e6kkelige til at n\u00e5 de fastlagte m\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Magnus Gundersen Lihn<\/strong>,&nbsp;<strong>DN<\/strong>&nbsp;(MGL)&nbsp;&nbsp;<br>MGL bidrager, som Naturr\u00e5dgiver i DN\u2019s Sekretariat, til sagen sammen med de lokale DN, da der er tale om et stort, principielt projekt p\u00e5 landsplan. DN g\u00e5r ind for vindm\u00f8ller, men ser klima- og naturkrisen som sammenh\u00e6ngende (bevaring af natur og biodiversitet er afg\u00f8rende for at afb\u00f8de klima\u00e6ndringer). DN arbejder for natur, milj\u00f8 og klima \u2013 og benytter \u2019De planet\u00e6re gr\u00e6nser\u2019 som rammev\u00e6rkt\u00f8j for at undg\u00e5 silot\u00e6nkning. Mange kriser p\u00e5 \u00e9n gang.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Klimaforandringer kan l\u00f8ses med vindm\u00f8ller, som DN ogs\u00e5 st\u00f8tter; men det skal ske med omtanke for natur og landskab. Vindm\u00f8ller bliver st\u00f8rre og st\u00f8rre og billigere, der er stor konkurrence udefra, men store vindm\u00f8ller kr\u00e6ver ny infrastruktur, som f.eks. st\u00f8rre havne, skibe og dybere sejlrender. Denne nye infrastruktur indg\u00e5r ikke i livscyklusvurderingerne, s\u00e5 hvor store kan m\u00f8llerne blive, f\u00f8r den bagvedliggende infrastruktur (og service) overskygger fordelene, set i et livscyklusperspektiv og ud fra de planet\u00e6re gr\u00e6nser?&nbsp;P.t. er maksh\u00f8jden 460 m.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">MGL gennemgik projektet og oplyste bl.a., at havneudvidelsen svarer til 14 gange Kongens Have i Odense.&nbsp;&nbsp;Kerteminde Kommune er planmyndighed, mens Trafikstyrelsen er myndighed efter VVM-reglerne (Vurdering af Virkningerne p\u00e5 Milj\u00f8et).<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">DN har indsendt et h\u00f8ringssvar p\u00e5 13 sider, hvor det problematiske ved udvidelsen p\u00e5peges ift natur og borgere i omr\u00e5det, men hvor der ogs\u00e5 freml\u00e6gges id\u00e9er til, hvad der kan g\u00f8res for at afb\u00f8de virkningerne, henholdsvis fravige vandrammedirektivet, der omfatter et st\u00f8rre omr\u00e5de end Natura 2000 omr\u00e5det. DN har foresl\u00e5et alternativer til projektet, som udskibning i andre havne og forslag til andre udformninger af projektet, herunder om at f\u00e5 vurderet konsekvenserne af at benytte den eksisterende sejlrende i en \u00e6ndret form. Desuden markerer DN, at den natur, der \u00f8del\u00e6gges &#8211; ved en tilladelse til projektet og dermed en fravigelse ift Vandrammedirektivet &#8211; som f.eks. \u00e5legr\u00e6s i den \u00f8stlige del af fjorden \u00f8st for havnen, b\u00f8r erstattes af \u2019\u00e6gte\u2019\/omfattende erstatningsnatur, som nye \u00e5legr\u00e6senge og ny fjordnatur ved at fjerne diger.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">DN\u2019s h\u00f8ringssvar kan ses her:&nbsp;<a href=\"https:\/\/odense.dn.dk\/nyheder\/nyheder\/hoeringssvar-til-afgraensningsnotat-for-miljoekonsekvensvurdering-af-havneudvidelse\/\">H\u00f8ringssvar til afgr\u00e6nsningsnotat for milj\u00f8konsekvensvurdering af havneudvidelse &#8211; Odense<\/a><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Henrik M\u00f8rup-Petersen pensioneret akademiingeni\u00f8r<\/strong>&nbsp;(HMP)<br>HMP har st\u00e5et for den&nbsp;<strong>tekniske&nbsp;<\/strong>side af havneudvidelsen, dens betydning for fjorden og DN&#8217;s alternative forslag.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Havvind er p.t. ikke en god forretning &#8211; n\u00e5r der er vind, er el n\u00e6sten gratis, bl.a. p\u00e5 grund af produktion i Tyskland. Politisk \u00f8nskes mere vindenergi, s\u00e5 der er fastlagt en politisk garanti for el-prisen i nye udbud. PtX kan i stedet v\u00e6re en l\u00f8sning. Det er selvf\u00f8lgelig fint med havvind, og der findes klart andre produktionssteder i Danmark, som f.eks. i Esbjerg, Nakskov, Masned\u00f8, Femern, n\u00e5r tunnellen er f\u00e6rdig, men ikke i Odense Fjord. Havnens projekt g\u00e5r gennem Hvidegrund (en del af den \u00f8stlige fjord mellem Lind\u00f8v\u00e6rftet og Gabet), der er det eneste sted, fugle, bl.a. edderfugle og dyk\u00e6nder, kan finde f\u00f8de. Den \u00f8stlige del af fjorden b\u00f8r v\u00e6re natura 2000 omr\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Udgravning af en ny sejlrende er en foruds\u00e6tning for at skaffe fyld til etablering af en ny kaj. Der er (samstemmende) tale om 7,5 mio. m3. Havnen b\u00f8r inddrage erfaringer fra \u00d8resundsforbindelsen (Peberholm) og vurdere, om den opgravede havbund er egnet til nyttigg\u00f8relse. Der er stor risiko for, at havbunden kan falde sammen \u2013 som plut\/youghurt \u2013 og reelt er uegnet til fyld. Med erfaring fra Peberholmen tvivler HMP tillige p\u00e5, at projektet kan overholde et spild af sediment p\u00e5 3,5 %, som SWECO anf\u00f8rer, idet en sedimentspredning med ca. 4,5 % spild m\u00e5 forventes, muligvis mere p\u00e5 grund af en meget st\u00e6rkere tidevandsstr\u00f8m her end ved Peberholmen. Derfor vil der blive spredt slam til hele fjorden, hvoraf \u00bd-delen m\u00e5 forventes at sedimentere.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Havnen b\u00f8r kun uddybe renden ved faldende vandstand 2 gange i d\u00f8gnet (ifm tidevandet), s\u00e5 al sediment ryger ud i Kattegat \u2013 til geng\u00e6ld bliver arbejdet med uddybningen dobbelt s\u00e5 dyr.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I DN\u2019s alternative forslag \u00e6ndres projektet, s\u00e5 Hvidegrund bevares u\u00e6ndret. Der etableres et havnebassin, hvor sediment kan pumpes t\u00f8rt, der etableres et dige som b\u00f8lgebryder og med 3 mio. m3 mindre sediment, da den eksisterende sejlrende foresl\u00e5s uddybet. Det betyder mindre udgravning, som kan foretages med billigere maskiner 2 gange i d\u00f8gnet. Tilmed mindre bakke af st\u00f8jhensyn. Projektet kommer dog t\u00e6ttere p\u00e5 beboelser, s\u00e5 projektet tager hensyn til naturen og mindre til mennesker.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Sp\u00f8rgsm\u00e5l<br><\/strong>F\u00e5r Danmark en b\u00f8de af EU for ikke at leve op til Vandrammedirektivet?&nbsp;<br>EK \u2013 nej, det er p.t. aftalt, at direktivet skal overholdes fra 2027.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Har b\u00f8lger betydning for \u00e5legr\u00e6ssets overlevelse?<br>EK \u2013 \u00c5legr\u00e6s kan blive p\u00e5virket af stormvejr\/store b\u00f8lger, ikke b\u00f8lger fra skibe. V\u00e6rre er nok, n\u00e5r skibsskruer hvirvler sediment op.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Afrapporteres kv\u00e6lstofm\u00e5linger ogs\u00e5 i 2025 og 2026?&nbsp;<br>EK &#8211; Ja, det er Milj\u00f8styrelsens m\u00e5linger og afrapportering.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ift tidevandet igennem Gabet, s\u00e5 er der ingen beregning af eutrofiering ved uddybning &#8211; vandet bliver vel presset ned til Seden strand?<br>MGL \u2013 DN har i sit h\u00f8ringssvar bem\u00e6rkninger om, at der b\u00f8r foretages en modellering af tidevand, incl. med klimaforandringer, som f.eks. ogs\u00e5 i ekstreme situationer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvis projektet bliver til noget &#8211; med ny sejlrende \u2013 s\u00e5 b\u00f8r der vel spunses, da fjorden er lavbundet?<br>HMP &#8211; selv gardiner for at forhindre spredning kan ikke hj\u00e6lpe ift. tidevandsstr\u00f8mningen. Spunsning er n\u00f8dvendig, og der skal desuden kun uddybes ved faldende vandstand.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kan det betale sig at producere vindm\u00f8ller i DK?<br>HMP &#8211; der g\u00e5r ikke mange \u00e5r, f\u00f8r kineserne &#8216;overhaler&#8217; DK.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Er fjorden i live?<br>EK \u2013 der er bakterier, sm\u00e5orme (indikatorarter for d\u00e5rligt milj\u00f8), ikke en gang krabber kan overleve i yderfjorden.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Er der et positivt scenarie for Odense fjord &#8211; uden havneprojektet?<br>MGL &#8211; Den Gr\u00f8nne Trepart vil forbedre vandmilj\u00f8et.<br>EK &#8211; Temperaturstigninger virker modsat &#8211; Den Gr\u00f8nne Trepart er kun et skridt p\u00e5 vejen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvorn\u00e5r bliver vindm\u00f8llerne for store &#8211; vi har brugt vores CO2-budget og har m\u00e5ske overskredet tipping point \u2013 s\u00e5, hvorfor ikke n\u00f8jes med det, vi har fremfor at v\u00e6kste?<br>MGL &#8211; DN har som politik at arbejde for gr\u00f8n omstilling, men ogs\u00e5 at nedbringe vores forbrug, herunder ogs\u00e5 nedbringe energiforbruget. Oml\u00e6gning fra fossil til str\u00f8m.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvordan vurderes chancerne for at forhindre udvidelsen af sejlrenden &#8211; vi er oppe mod store kr\u00e6fter?&nbsp;<br>HMP \u2013 Den f\u00f8rste udvidelse af Odense Havn var til tunnelelementer til Femerntunnellen (ingen entrepren\u00f8r ville sejle elementerne ud i fjorden). Havnen skal koncentrere sig om at bygge naceller &#8211; de fylder ikke ret meget, kan produceres til hele Nordeuropa og kr\u00e6ver kvalificeret arbejdskraft.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">T\u00e6nketanken Hav fremh\u00e6ver giftstoffer fra det tidligere Lind\u00f8v\u00e6rft.<br>HMP &#8211; alle sedimenter skal i spulefelt, men selvf\u00f8lgelig kan tungmetaller m.v. spredes.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Borgerforeningen for Naturudvikling og sundere fjord gjorde opm\u00e6rksom p\u00e5 sit foreningsarbejde, hvor de har s\u00e6rligt fokus p\u00e5 Odense Fjord &#8211; og henviste til sin hjemmeside&nbsp;<a href=\"https:\/\/www.naturudvikling.dk\/\">https:\/\/www.naturudvikling.dk\/<\/a><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Se evt. mere om sagen og h\u00f8ringssvar fra Bedstefor\u00e6ldrenes Klimaaktion p\u00e5 f\u00f8lgende&nbsp;&nbsp;hjemmesider: Bedstefor\u00e6ldrenes Klimaaktion&nbsp;<a href=\"https:\/\/bkaklima.dk\/udbygning-af-odense-havn-og-en-ny-sejlrende\/\">Udbygning af Odense Havn og en ny sejlrende &#8211; H\u00f8ringssvar &#8211; Bedstefor\u00e6ldrenes Klimaaktion<\/a>&nbsp;og Klimabev\u00e6gelsen Odenses redeg\u00f8relse for sagen&nbsp;<a href=\"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/index.php\/derfor-er-vi-imod-udbygningen-af-odense-havn\/\">Derfor er vi imod udbygningen af Odense Havn \u2013 Klimabev\u00e6gelsen Odense<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Referat fra Mellemfolkeligt Samvirkes debatm\u00f8de den 24. september 2026 i Borgernes Hus: \u2019Udvidelse af Odense Havn\/Lind\u00f8 og ny sejlrende \u2013 n\u00f8dvendig for den gr\u00f8nne omstilling eller katastrofe for fjordens \u00f8kologi?\u2019 Med tre opl\u00e6gsholdere og debat: Erik Kristensen, professor i Marin \u00d8kologi p\u00e5 SDU. Har arbejdet med havbundens \u00f8kologi i mere end 40 \u00e5r og bl.a&#8230;.<\/p>\n","protected":false},"author":16,"featured_media":3199,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_bbp_topic_count":0,"_bbp_reply_count":0,"_bbp_total_topic_count":0,"_bbp_total_reply_count":0,"_bbp_voice_count":0,"_bbp_anonymous_reply_count":0,"_bbp_forum_subforum_count":0,"_price":"","_stock":"","_tribe_ticket_header":"","_tribe_default_ticket_provider":"","_tribe_ticket_capacity":"0","_ticket_start_date":"","_ticket_end_date":"","_tribe_ticket_show_description":"","_tribe_ticket_show_not_going":false,"_tribe_ticket_use_global_stock":"","_tribe_ticket_global_stock_level":"","_global_stock_mode":"","_global_stock_cap":"","_tribe_rsvp_for_event":"","_tribe_ticket_going_count":"","_tribe_ticket_not_going_count":"","_tribe_tickets_list":"[]","_tribe_ticket_has_attendee_info_fields":false,"_kad_post_transparent":"","_kad_post_title":"","_kad_post_layout":"","_kad_post_sidebar_id":"","_kad_post_content_style":"","_kad_post_vertical_padding":"","_kad_post_feature":"","_kad_post_feature_position":"","_kad_post_header":false,"_kad_post_footer":false,"_kad_post_classname":"","footnotes":""},"categories":[27],"tags":[],"class_list":["post-3203","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-miljoe"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3203","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/16"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3203"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3203\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3204,"href":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3203\/revisions\/3204"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3203"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3203"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3203"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}