Input til Klimabevægelsens hovedkontor i Kbh. d. 5. jan. 2026 (afs. Martha)

Kære alle i Klimabevægelsen Odense
Til orientering sendte jeg som privatperson til Klimabevægelsen i Kbh. d. 5. jan. 2026 nedenstående input –

Kære Hovedkontor/sekretariat
Dejligt at høre, at der er kommet ekstra midler til organisationen, så arbejdet kan fortsættes mod folketingsvalget. Godt gået!
Input med privat afsæt –
Jeg har i julen diskuteret med gæster, hvad gode strategier kunne være mht Klimabevægelsens handlemuligheder. Her følger nogle overvejelser –
1) Fasthold – udbyg brandingen af grønne partier via jeres henvendelser til dem. NB: Henvendelsesmåden justeres, så de små partier med meget begrænsede ressourcer får mulighed for at respondere på henvendelser. (Mit eget lille parti i byen havde slet ikke set henvendelsen– så henvendelsesformen må forfines).
2) Fortsæt med testservice for ikke-medlemmer og medlemmer af partierne på jeres side!
3) HUSKEKAGEN – En hel webside, hvor aktantmodellen visualiseret som et narrativ for erindringsoverblik. Hvem kæmper over tid for eller imod omstilling? Hjælpere og modstandere. De konkrete navne på politikerne er et must og kommer frem, når man klikker på årstal og farve, og deres partier vises ved farvemarkering og årstal som ligger yderst på selve opslagsfladen), så et hurtigt blik på siden viser, hvilke partier, der kæmper for hvad. Navnet HUSKEKAGE er essentiel. Der er mindst to betydninger: 1) Tilstanden klimatisk p.t. er en konsekvens af vore tidligere valg, så det er den p.t. aktualiserede huskekage 2) Hvis vi ikke husker, hvem, der var modstandere tidligere, kan vi ikke kvalificeret sætte kryds ved kommende valg, og så får vi kagen lige i synet…Vi er frie borgere, der kan vælge en anden retning til. Det er ikke en krise, der sker uafhængigt af mine valg, jeg er en vigtig aktør, der er med i retningsbestemmelsen. [Didaktisk foretrækkes omstilling eller ændring af værdier og prioritet. Begrebet – Den Grønne Omstilling – er lige i øjet!]
AKTANTMODELLEN

En bæredygtig fremtid
Objekt
2023
Subjekt
2024 osv

Modstandere Hjælpere

4) Et figurativt håndterligt univers – hvor ALLE har identifikationsmulighed
Hold fast på jeres ’huskunstner’/?Husk mit navn´. Plakat og postkort er sød/naivistisk/fuld af humor/glæde. Børn og meget gamle mennesker kan også rummes her. Blot ny dato og årstal ind. Kan jeres huskunstner også skabe figuren –
Klimageden? (En ged med glimt i øjet og spilopper?)
Der er mindst fire betydninger at læne sig op ad (intertekstualitet).
a) Nordisk religion – 1. Heidrun, der græsser på Valhallas tag og er garant for, at man aldrig tørlægges for mjød. (Der strømmer mjød ud af gedens yver). [Frugtbarheds- eller knaphedsgarant. Rent vand kunne være relevant allusion]. Hvem ønsker ikke dette?
b) Nordisk religion – 2. Krigsguden Thors to trækdyr, der spurter hen over himlen med ham på vogn. Én af dem Tandgnost/Tandgrisner (eller måske dem begge?) har den iboende finurlighed, at slår man den/dem ihjel og spiser sig mæt, lægger alle knogledele (i hel stand) ind i skindet og laver de rigtige besværgelser, så har Thor sin vogns drivkræfter intakt igen. Altså en regenerationsged![I enhver religion er der håb og trøst, og i nordisk religion er der drømmen om ikke at sulte. Et forholdsvist basalt og altid-aktuelt ønske]. N.B.: Den svenske halmged (til julepynt) fik vi re-importeret – måske via dronning Ingrid?
c) Den frivole ged.
I dansk almuekultur har geden været figuren, hvor det frugtbare og hemmeligheder i sognet blev åbenbaret fra. Ved juletid var der lege mellem karle og piger, der betonede dette element. Og Holberg har i én af sine skrifter berettet herom. Traditionen med legen og nedskrivningen er fra 1700-tallet. Kristendommen – repræsenteret ved præsterne – harcelerede herover og fik traditionen forbudt. (Det antydes flere steder, at gedehold af den grund blev ulovligt, således at man ikke kunne fremskaffe gedeskind og kranium til legen.(Udokumenteret). Færøske William Heinesen har en forrygende novelle om figuren– ”Grylen”. I kunsthistorisk sammenhæng har det meme overlevet hos Chagall og Picasso.
d) Geden som det alternative ridedyr. I Klodshans rider Hans på en gedebuk, da han begiver sig på frierfærd hos prinsessen. Måske en genoptagelse af geden som befordringsmiddel fra nordisk religion og Thors geder. Med en lang kristen undertrykkelsesperiode. I hvert fald er geden lystig og en del af Klodshans’ innovative handlingsberedskab. Den ideelle figur sammen med Hans.
e) Geden som u-landsjulegave. Fra AI: ” Geden blev en populær humanitær julegave for første gang i 2006 gennem Folkekirkens Nødhjælps kampagne “Giv en ged”. Nu er det Folkekirken, der inddrager geden.
f) Og memet – Nu er den ged barberet.
[N.B.: Vi har data på, at kyllingekød er ’mest co2-bæredygtigt’ i modsætning til anden kødproduktion, men hvad med gedekød? Har aldrig set det ’produkt’ i kølediskene. Hvis prisen er ’rigtig’, og co2-aftrykket er under kalve- og grisekød, er der måske et innovationsprojekt der.]
Opsummeret: Hvis Klimageden kunne være et forbindende led i klimabevægelsens narrativ, ville det følelsesmæssigt være en gevinst.
5) Folkekirkens rolle i den grønne omstilling:
a) Kirken som den tredje største jordbesidder i Danmark burde være lovforpligtet til at anvende deres jorder økologisk eller til skovrejsning. Der var religionstvang til kristendom op i 1700-tallet, og kirkens jorder blev indhøstet op hertil. Derfor tilhører jorden alle borgere i Danmark og ikke de tilfældige menighedsrådsmedlemmer, der p.t. måtte have særinteresser i bl.a. forpagtning af kirkejorder.
b) Klimabevægelsen kan undersøge og oplyse på bevægelsens webside: Hvilke kirker anvender deres jorder i overensstemmelse med Klimabevægelsens ’syn på grøn omstilling’? Og hvilke gør ikke?
c) Er der statistisk sammenhæng mellem industrielle jordbrugere som menighedsrådsmedlemmer og forpagtning til industrielle jordbrugere?
6. Klimaaktivisme med inddragelse af lokale borgere vedrørende –
a) informationsindsamling/vidensdeling – som hos Isefjordens venner (Er de mon med på Klimabevægelsens webside?)
b) ligeledes angående forvaltningen af dyrket agerland: Hmm – ser ud til at være frygteligt kompliceret. Hvad siger I?
7. Quiz. (Affinitet vedr. legetrangen og derigennem at få viden om grøn omstillings basale vidensfakta sat fast. ) En konkretisering af, at grøn omstilling IKKE indebærer afsavn fra basale trivselsfremmende aktiviteter i samværet med andre mennesker og med naturen
Fx Hvor megen kødrelaterede produkter bør man pr person højst spise om ugen?
Flyrejser?
Køb af importerede varer?
Energiforbrug i boliger?
Arealanvendelser i haver ang. CO2-balance. Hvad bør man lave i haven, så det bliver et levested for biodiversiteten? Hvad kan man med fordel dyrke selv (madforbrug).
Forbrug af tøj (Genbrug, reparation og remediering til andre kreative forbrugsgoder)
Transport (Cykel/bil)
(Der er bøger på markedet, der har opregnet den slags forhold, men sat op i en hurtig quiz, ville være skønt på Klimabevægelsens side).
8. Inger Støjbjerg er løbet med hele dagsorden vedr. to forhold: a) Affolkningen af land(brugs)områderne b) solpanelernes æstetiske grimhed på landbrugsjorder. De to dagsordner bør klimabevægelsen tilbageerobre ved simpel quiz-fakta-oplysninger. Pelle Dragsteds plausible argumentation herom, kunne inddrages som modvægt mod Inger Støjbjergs æstetikbegreb: Jernmarker.
Simpelt og let er kodeordet. Ikke lange indviklede forklaringer i artikler. Dem må der gerne være eksempler på, men opfølgende quizzer, der lægger argumentationen på den flade hånd, har gennemslag.
9. Klimamarcher bør foregå ude i lokalområderne. (Ingen busture til Kbh).
Politikerne i folketinget kommer fra alle områder af landet, og det er der, relevante plakater og bannere bør henvende sig konkret til dem.
_____________________________________________________________
God proces med input fra alle landets hjørner –
Mvh Martha