Brug Klimaværkstedet i Kongensgade 69a
I Klimaværkstedet i Kongensgade kan alle interesserede løbende foreslå workshops, foredrag og andre aktiviteter, der tager fat i grøn omstilling. Det kan for eksempel være praktiske workshops om upcycling af møbler eller tøj, foredrag eller debataftener om emner inden for klima lokalt eller globalt, filmvisninger, forberedelse af grønne indslag ude i byen, møder, talks og meget mere.
Klimaværkstedet har også en byttecentral og et tingværksted, hvor odenseanere gratis kan låne fx service til et større selskab, børnerejseseng, ladcykel, værktøj, symaskine mm.
Derudover er der en fast udstilling med forslag til, hvordan man kan ændre sit eget klimaaftryk i hverdagen.
