Sang til Insektparade

Vi lister os afsted på tå, for vi vil ud at søge.
Vi leder efter mennesker, der trivslen vil forøge.
På denne fine grønne jord må ikke sættes klimaspor.
Hvor finder vi men’sker, der værdsætter højt:
cykelstier og busser og fuglefløjt?

Vi flakser rundt på må og få, for vi skal altså finde
En masse vilde blomster hvor vi nektar kan udvinde.
I denne fine grønne by vi plante må på ny på ny.
Hvor finder vi tidsler, violer, blåhat …
– al den fauna der er vores største skat?

Klimasagen kalder nu. Hvad er det, der er vigtig?
Mon ikke alting tyder på, at vi skal vær’ forsigtig
med denne fine grønne jord, og ikke sætte klimaspor.
Vi drager af gårde og træffer et valg:
Jordens trivsel og velfærd er ikk’til salg!