Solceller bør placeres i byerne – hvor forbruget er

Der er en heftig debat om solceller i Danmark. Det skyldes ikke mindst de mange borgermodstande imod kommende/planlagte solcelleparker, men også, at danskerne generelt taler for, at solceller skal op på tagene. Vi er vilde med solceller på tage | Penge | DR

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, har i adskillige år talt for, at solceller ikke skal placeres i det åbne land, men skal op på de store tage i byerne. Her er der, ifølge ham, rigelig plads til at dække det danske behov for solcelleenergi. Det er her, forbruget er, og der vil gå alt for meget markplads til anlæg i det åbne land. Solceller skal placeres på tagene af hensyn til

• Borgerne i det åbne land – det lokale kan ikke holde til det, og modstanden mod den grønne omstilling øges
• Naturen – der oftest bliver taber ’i kampen om pladsen’. Tekniske anlæg, som solceller, kan ifølge Biodiversitetsrådet ikke kombineres med fin natur/biodiversitet.
• Samfundsøkonomien – elnettet kan slet ikke følge med den store, diffuse udbygning i det åbne land. Det hæmmer udbygningen med solenergi, og udrulning af lange elkabler/-ledninger mellem land og by medfører unødvendigt store samfundsmæssige omkostninger[1].

Det danske elnet er ikke klar til fremtiden: Fire gange mere grøn strøm kræver mange flere elmaster og elkabler | avisendanmark.dk

Ifølge Brian Vad Mathiesen bør politikerne ”rydde op i reglerne og tilskynde til opsætningen af solceller på store tage nær byer og industri, hvor forbruget også eksisterer. Så behøver man ikke bruge store summer på at anlægge nye elkabler, der kan distribuere strømmen fra afsidesliggende marker til byerne, hvor elforbruget er størst… Flere rapporter viser jo, at vi ikke har areal nok til alle de ting, vi gerne vil ift. at styrke den grønne omstilling og naturens biodiversitet. Derfor er det også helt oplagt for politikerne at prioritere udbredelsen af solceller på tage, som ikke gør indhug i vores begrænsede arealer”[2]. 08-06-2023 Potentialet for solceller på tage er enormt – men rigide regler spænder ben for udviklingen

Ifølge Regeringens Solcellestrategi (maj 2024) vil ”en generel fritagelse fra reglerne om selskabsudskillelse (i kommunalt og regionalt regi) … fremme udbygningen af solcelleanlæg relativt mere for kommuner og regioner end for erhvervsvirksomheder pga. de afgiftsfordele, der opstår i forbindelse hermed. Foretages selskabsudskillelsen ikke, vil det resultere i en økonomisk gevinst for kommunerne og et tilsvarende tab for staten, som vil skulle dækkes”. Regeringens argumentation handler mere om, at erhvervsvirksomheder skal have en økonomisk fordel, fremfor det allervigtigste, nemlig indpasning af solceller i en samlet strategi for reduktion af CO2-udledningen. Med argumentet om, at staten taber, drejer Regeringen tilmed fokus væk fra de store summer til elkabler fra land til by m.v., som Staten/Energinet/borgerne jo betaler for. Professor: Solcelleanlæg bør være billigere i byen end på landet | TV2 Østjylland

Et kommende EU-direktiv (med en trinvis indfasning fra 2026-2030) stiller krav om solenergianlæg på tagarealer. I første omgang på nyopførte større offentlige- og erhvervsbygninger, men kravene vil år for år omfatte en tiltagende del af bygningsmassen – også de eksisterende bygninger.

Danmark skal implementere kravene i dansk lov inden for to år efter den endelige vedtagelse af direktivet; men hvorfor skal Danmark ikke være på forkant af EU-lovgivningen med alle de fordele, vi har nævnt?[1] Når anlæggene først er etableret i det åbne land, er det for sent. Så er den dyre infrastruktur etableret.

Brian Vad Mathiesen fremhæver i sit oplæg den 4. november 2021, at når Danmark omstilles mod 100 % vedvarende energi (til dækning af eget energibehov), bør fokus – ud fra en helhedsbetragtning – være på energibesparelser, energieffektivitet såvel som en større elektrificering og anvendelse af vedvarende energi for så også at opnå en bæredygtig anvendelse af biomasse[2]. Han anbefaler bl.a. at lave omkostningsægte nettilslutningstariffer, og at justere VE-loven, så der er en fordel ved lokalt medejerskab, både ved anlæg på store tage og P-pladser, men også dem i det åbne land.

Det er den vedtagne politik på området, der er afgørende for, at
det (privat)økonomisk er mest rentabelt at etablere solceller i det åbne land samtidig med, at udbygningen i det åbne land medfører unødvendigt store samfundsmæssige omkostninger.

Der er allerede installeret så store mængder solenergi i Danmark (og også i vores nabolande, som Regeringen jo ønsker at eksportere til), at vi, ifølge ham, knap har brug for flere store markanlæg. Der er nemlig rigeligt plads på tagarealer og parkeringspladser til at dække Danmarks behov. Problemet er blot, at det er billigere at bygge energiparker på marker, og derfor er der behov for politisk handling på området.  Energiprofessor til regeringen: Skrot planerne om at firedoble mængden af VE på land og Protest mod solceller: – Hvorfor skal landskabet ødelægges? | TV2 ØST

Sluttelig vil vi fremhæve nogle flere fordele ved solceller på tagene

Anlæggene kan monteres hurtigt, der er ved at blive udviklet nye typer anlæg, særligt målrettet bygninger, ligesom også almindelige borgere og mindre virksomheder kan være med. Vi ser skoler, der benytter eget solcelleanlæg i undervisningen, og som dermed kan være med til at fremme børn og unges forståelse for klimakrisen, men også vise, at vi rent faktisk kan handle. Solceller på kommunale tage kan tilmed, som i Rebild Kommune, udgøre en del af beredskabet ved særlige samfundskritiske funktioner, som f.eks. plejehjem, institutioner, skoler m.v. Sådanne tiltag kan måske opnå støtte fra Regeringens akutpakke, der bl.a. er målrettet de kommunale beredskaber Danmark skal have et totalberedskab, og kommunerne får 220 millioner til beredskabsindsatser.