Kandidattest
- This topic has 6 replies, 3 voices, and was last updated 1 month, 2 weeks ago by
.
-
Posts
-
Som led i indsatsen for at stable en kandidat-test på benene kommer her mine bud på spørgsmål vi kunne stille til de opstillede. Vær fri til t kommentere og tilføje flere spørgsmål.
SVIN
Vi opdrætter over 30 millioner svin, Danmark, hvert år. Ca. 15 millioner bliver slagtet her, resten eksporteres. Det er problematisk fordi:
Det kniber gevaldigt med dyrevelfærden.
Billigt svinekød gør det svært at for producenter at sælge og for forbrugerne at vælge vegetabilske alternativer.
Hvert kilo protein fra svin koster 4 kilo planteprotein.
En del af dette foder medfører afskovning i,f.eks. Sydamerika.
Er du positiv overfor lovgivning, incitamenter eller afgifter der begrænser svineproduktionen og omlægger det frigivne produktionsapparat til f. eks. Hydroponisk planteproduktion i de tomme svinestalde?
BILER
Der er 2,6 millioner personbiler indregistreret i Danmark. Mens den nationale indsats i det seneste årti har prioriteret opgradering af fjern-trafikken på skinner er den lokale kollektive transport sygnet hen. Ruter, afgange og passagerer bliver færre mens priserne stiger. Lars Ågård citerede på et møde i efteråret Økonomisk Råd for at sige at personbilerne er underbeskattet. Mange el-biler vejer over to tons og elbilafgiften dækker på ingen måde det slid disse giganter laver på vejene.
Spørgsmål 1: Er du positiv overfor at lave afgiftsystemet om så det bliver dyrere at køre i egen bil og at genindføre vægt som et parameter i den samlede afgift?
Spørgsmål 2: Er du positiv overfor at lave en statsdrevet samkørsels-ordning, som supplement til den kollektive trafik, på en måde så det giver en reduceret afgift; relativt til det antal kilometer bilisten har passagerer med på ture de alligevel ville køre. Ikke en Uber.
Spørgsmål 3: Er du positiv overfor roadpricing; som er noget vores nuværende klimaminister selv har foreslået.?
ENERGI
Danmark har svært ved at nå 2030 målet. Vi prøver at fuske os til det ved at brænde træ i stedet for kul; hvilket svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen. Det er bare for dumt! Bortset fra det…..
To af de store problemer i regnestykket er at omlægningen af lavbundsjorder går for langsomt og at CO2-fangst ikke er den hellige gral mange poitikere håbede det ville være….F. eks. Her i Odense.
Heldigvis kommer der nye teknologier til. Et af dem er natrium-batterier. Udvundet af havsalt. Velegnet til strømlagring i stor skala. Et nyt koncept er lodrette solpaneler der kan kombineres med vegetation.
Spørgsmål 1. Er du positiv overfor lovgivning der begrænser nye solcelleparker på jord egent til dyrkning men fremmer installationer på lavbundsjorde som så, rentabelt, kan tages ud af drift?
Spørgsmål 2. Er du positiv overfor lovgivning, incitamenter eller direkte statsstøtte der får fossil varmeproduktion reduceret til fordel for batterilagring og el-kedler?
FLYREJSER
De afgifter på flyrejser som blev indført i 2025 har ikke haft den ringeste effekt. Hvis man har råd til at give 8000 for en returbillet til Thailand er en afgift på 300kr. til at dø af grin over. Københavns Lufthavne slog, i 2025, alle rekorder og flyttede 32,4 millioner rejsende.
SAF, et jetbrændstof lavet på madaffald og biologisk materiale er en forsvindende lille del af det der ryger i tanken når vi skal ud i verden. World Economic Forum taler om et mål på 4-5% 2030! Men produktionen halter bagefter. Alle andre teknologier der kan gøre flytrafik ”grøn” er årtier ude i fremtiden.
Spørgsmål? Er du positiv overfor en afgiftsændring der, for alvor, kan ændre vores rejsevaner.Et spørgsmål mere:
I 2021 vedtog folketinget en anlægslov omkring etablering af en broforbindelse mellem Fyn og Als. Med en motorvej der skærer igennem flere natura 2000 områder. Den modstanden fra borgerne har været udtalt på Fynssiden mens Danfoss har været den primære lobbbyist for broen.
Er du positiv overfor at tage denne forbindelse op til revision så naturbeskyttelse og klimahensyn vægtes mere; eventuelt med en skrotning af projektet til følge.I Danmark går det langsomt med elektrificeringen. For langsomt.
En af årsagerne er massiv statsstøtte til afbrænding af træ. Biomasse – herunder træ – modtager frem til 2028 2,7 milliarder kroner i direkte statsstøtte. Hertil kommer, at oprindelsesgarantier trækker efterspørgsel efter grøn strøm ud af markedet. Det gør biomasse til en kunstigt billig energikilde og dermed økonomisk attraktiv sammenlignet med reelt vedvarende energikilder som vind, sol og geotermi. Det skaber en konkurrenceforvridning og gør det endnu sværere at få vores samfund over på el. Samtidig fastholder det Danmarks høje CO2 udledninger fra afbrænding af træ, der ifølge Klimarådet i 2030 når op på en akkumuleret effekt på 150 millioner tons CO2.
Det er meningsløst. Vi har nemlig bedre muligheder. Men det er svært at komme fremad, når andre energikilder får en forlomme i køen.
Derfor skal der ske en forandring. Det er både tiden og teknologien til.
Energistyrelsen anbefalede i en analyse fra 2022 et såkaldt soft stop for træafbrænding i vores energisystem. Det indebærer et stop for nye træfyrede anlæg og et stop for hovedrenoveringer af træfyrede anlæg. Det giver god mening. Men vi mener også, at ambitionen skal hæves markant, hvis det skal have en reel klimaeffekt i vores levetid.
I dag brændes der så meget træ af i Danmark, at hvis trævæksten skulle ske på dansk grund, da ville den ifølge Artelia optage 75% af Danmarks samlede arealer. Til sammenligning er Danmark i dag dækket med 15 % skov.
https://www.ewii.dk/om-ewii/direktoerens-klumme/milliarder-til-trabiomasse-spander-ben-for-danmarks-gronne-omstilling/I danmark forbruges der store mængder af især træflis og træpiller, som også udleder CO2 og påvirker klimaet, selv om den er biogen oprindelse.
Træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt i husstande, på danske kraftværker og i virksomheder. I 2024 brugte Danmark 200 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 14 pct. siden 2019. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som er steget med henholdsvis 16 og 12 PJ på de fem år.”Vores forbrug af biomasse er steget sidste år, og det ligger nu på det næsthøjeste niveau nogensinde. Det er kun overgået af niveauet i 2021, hvor der var en relativ kold vinter med et større opvarmningsbehov,” siger Thomas Eisler, specialkonsulent i Danmarks Statistik.
Vedvarende energi udgjorde 48,4 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2024 (313 PJ) mod 6,7 pct. i 1995 (57 PJ), hvilket er en stigning på 256 PJ. Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 64 pct. i 2024 mod 87 pct. i 1995. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. I perioden 1995-2024 har vindmøller bidraget til stigningen i forbruget af vedvarende energi med en stigning på 70 PJ. Ser man på alle former for biomasse samlet set, er der i samme periode sket en stigning på 150 PJ i forbruget.
Hvad mener du som kandidat for dit parti om klimabevægelsens klimamål?
Vi har i gruppen – Svend, Jonas, Jacob og Martha – haft diskussioner vedr. udformningen af formuleringerne. Men disse overvejelser udelader vi her af hensyn til overblikket.
Der bliver ikke tale om en kandidattest, men om udsagn og statements, som man kan plukke i og tage med ud til valgmøder. For mere udfoldet argumentation og andre forslag, se tilbage på de tidligere forslag fra Svend og Bjarne i Forum-afdelingen.
__________________________
1. I Danmark skal vi udelukkende producere grise til eget forbrug (2 millioner grise)
2. Danmarks klimalov bør have et mål for at nedbringe udledningerne af CO2 fra danskernes forbrug.
3. Der skal sættes flere solceller op i landdistrikterne de kommende år – med mulighed for borgermedejerskab som minimum
4. Danmarks mål om at reducere udledningerne af CO2 med 82 procent i 2030 i forhold til 1990 bør sættes op.
5. Danmark skal primært satse på skovrejsning til fangst og lagring af CO2 – i modsætning til anvendelse af ’endnu ikke udviklede tekniske løsninger’ – for at nå klimamålet.
6. Salget af nye diesel- og benzinbiler skal stoppes fra 2030.
**********************************************
De planetære grænser og retfærdighedsprincippet
(Se KB.dk’s formålsbestemmelser)
7. Anerkender du den internationale forskning om de 9 planetære grænser, som fremlægges i IPCC-rapporterne hvert år?
8. Repræsentant for den internationale forskning Sebastian Mernild udtaler, at forskning vedr. de 9 planetære grænser er et spørgsmål om viden. ikke om tro eller håb. Videnskab er pr. definition demokratisk tilgængeligt i offentliggjorte artikler.
Er du enig?
9. Viden og videnskab er demokratisk fælles projekter. Her kræves demokratisk adgang til oplysninger, der kan argumentere for en påstands sandhed. Når Inger Støjberg ønsker at kriminalisere unge fra Extinction Rebellion, der anerkender de 9 planetære grænser, og handler derefter – og kalder deres standpunkter for tro, hvordan forholder Støjberg sig da til den internationale videnskabelige forskning om de 9 planetære grænser – her i 2026?
10. Bæredygtighedsprincippet ud fra Brundtland-kommissionens definition anvendes i den danske Reklamelovgivning. Forbrugerombudsmanden anvender definitionen: Hvis reklamens vare tilfredsstiller dagens behov uden at ødelægge fremtidige generationers muligheder for at tilfredsstille deres behov, er varen og reklamen – bæredygtig.
Mener du, at princippet om bæredygtighed skal indgå i politiske beslutninger generelt?
11. Flyafgiften på 100 kroner i gennemsnit per rejse i 2030 skal sættes mærkbart op.
12. Der skal indføres en meget høj afgift på rejser med privatfly.
[Enkeltindivider med megen kapital forbruger – uden aftale med resten af verdens borgere – en voldsom stor andel af en begrænset planetær kvote.
Det kan også kaldes overforbrugsterrorisme af en meget lille stenrig gruppe jf. Brundtlands-rapportens def. på bæredygtighed.]
13. Landbruget skal betale en tilsvarende klimaafgift som andre sektorer.
*****************************************
14. Det skal være dyrere at køre i benzin- og dieselbil.
15. Det er vigtigere at investere i den offentlige transport end i udbygningen af motorvejene.
16. Momsen på frugt og grønt skal fjernes helt.
17. Momsen på økologiske fødevarer skal være lavere end på konventionelle fødevarer.
18. Prisen på oksekød må stige på grund af klimaafgifter i landbruget.
19. Prisen på oksekød fra økologisk landbrug må stige på grund af branchens overholdelse af dyrevelfærdsloven og bæredygtighedsprincippet.
20. Offentlige institutioner og kantiner skal servere måltider efter Fødevarestyrelsens kostråd
21. Offentlige institutioner og kantiner skal servere måltider efter Fødevarestyrelsens kostråd og med økologiske madressourcer. (I overensstemmelse med bæredygtighedsprincippet).
22. Danmark skal fastholde forbuddet mod atomkraft som energikilde
23. Landbrugets brug af kvælstof skal reguleres hårdere for at stoppe iltsvindet i de danske farvande og muliggøre rent drikkevand overalt.
24. Der skal indføres et forbud mod at bruge gødning og giftstoffer i de grundvandsdannende områder.
25. Danmark skal have 30 procent beskyttet natur i 2030, som er målet for alle verdens lande i FN’s biodiversitetsaftale.
26. Der skal indføres et totalforbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber (bundtrawling) i alle beskyttede områder.
27. Hele Danmarks landbrugsproduktion skal omlægges til økologi for at nedbringe antibiotikaforbruget, mindske pandemiudbrud, højne dyrevelfærden og give renere vandmiljø, herunder også rent drikkevand
28. Fiskeriet skal som andre erhverv betale CO2-afgift nu
29. Det skal ikke være tilladt at reklamere for fossile flyrejser og benzin/diesel-biler i det offentlige rum
30. Det skal ikke være tilladt at opdrætte mink
31. Videnskabelig påvisning af nye kemiske stoffers sikkerhed for sundhedstilstanden i mennesker, dyr og natur – påhviler producenterne, og tilladelser gives centralt i EU
32. Genindvinding skal opjusteres inden 2040 til at udgøre 50% af alle sjældne mineraler – målt ud fra de planetære grænser.
33. Forureneren betaler-princippet bør gælde for alle erhverv og borgere i Danmark, så solidariske og retfærdige løsninger sker med lige og fælles økonomiske belastninger og gevinster
34. Energiproduktion og transmissionsnettet skal ejes af fællesskabet
35. Statens beskyttelse af borgernes basale behov så som stabil energiforsyning, ikke forurenet vand- og landområder, pandemisikrede levevilkår og demokratisk deltagelse i styringen heraf, skal ikke udsættes for markedskræfternes kamp og gevinsthøstning.
36. I Danmark skal forskellen mellem rig og fattig minimeres ved beskatningsregler, således at vi kan gå fra en vækstideologi til et trivselsværdibaseret samfund for alle inden for de planetære grænser
37. Biobrændsel bør – også af staten – kategoriseres som fossilt brændstof
38. Roadpricing vha chips i biler:
a) Trængselsreducering: Kørsel koster mere i myldretid – morgen og eftermiddag
b) Afgiftsform – efter kørt kilometer: Bilens chip registrerer kilometerantal
c) Betalingsring/parkeringsafgifter mv.
d) Facilitering af samkørsler vha. parkeringspladser med endestationer for kollektiv
trafik, motorafkørsler mv.
39. Vejdirektoratet og Sund & Bælt har i 2025 afsluttet deres forundersøgelse af en
mulig broforbindelse mellem Faaborg – Als. En Miljø-konsekvensundersøgelse
udestår – som et andet undersøgelsesgrundlag for en politisk beslutning om
forbindelsen. Nødvendigheden af forbindelsen i forhold til overvejelser over daglig
anvendelse af broen, synes relevant.
Hvad er din politiske holdning til etablering af en mulig broforbindelse mellem
Faaborg og Als?
______________________________________________________________N.B.: Kommer du/I på flere udsagn i valgkampen, som du/ønsker at dele, fortsætter I blot indskrivning i Forum for Kandidattest
Klimabevægelsen dk’s værdigrundlag
§ 1. Navn og hjemsted
stk.1. Klimabevægelsen i Danmark er en demokratisk og folkelig forening med hjemsted i København.
stk.2. Klimabevægelsen i Danmark kan også refereres til med følgende binavne: 350 Danmark, 350 Denmark, 350.dk, Klimabevægelsen.
§ 2. Formål Klimabevægelsen i Danmark arbejder som del af den globale klimabevægelse, der beskrives af 350.orgs organiseringsprincipper, for –– at stoppe menneskeforskyldt global opvarmning og dens uacceptable konsekvenser for mennesker og livet på jorden;
– en fælles løsning, som er solidarisk og retfærdig, både på lokalt og globalt plan;
– en klimapolitik, som tager udgangspunkt i den videnskabelige konsensus blandt klimaforskere (vores grundlæggende reference er Parisaftalens klimamål)
Parisaftalen fra 2015 er en juridisk bindende, international aftale, hvor 196 lande forpligter sig til at begrænse den globale temperaturstigning til godt under 2 grader celsius– og stile mod 1,5 grader
– for at imødegå klimaforandringer. Aftalen driver en global, bæredygtig omstilling væk fra fossile brændstoffer via nationale klimaplaner (NDC’er), der strammes hvert femte år.Centrale elementer i Parisaftalen og bæredygtighed:
Temperaturmål: Hovedmålet er at holde den globale temperaturstigning under, med et klart sigte på maksimalt for at undgå de værste konsekvenser af klimaforandringer.
Nationalt ejerskab (NDC’er): Hvert land udarbejder og rapporterer sine egne klimahandlingsplaner (Nationally Determined Contributions), der skal blive mere ambitiøse over tid.
Bæredygtig omstilling: Aftalen kræver en massiv omstilling fra fossile brændstoffer til vedvarende energi for at nå netto-nul-udledninger mellem 2050 og 2100.
Finansiering: Rige lande skal støtte udviklingslande med finansiering til klimatilpasning og grøn omstilling.
Danmarks rolle: Danmark har en målsætning om at reducere drivhusgasudledningen med 70% i 2030 (sammenlignet med 1990) og er en del af EU’s fælles mål om en grøn og bæredygtig økonomi.Aftalen fungerer som en afgørende ramme for at opfylde FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
rettelse (sletning af) – udsagn nr. 36 samt opdateret sidste udsagn fra Kandidattest-listen ovenfor:
36: Vi genindfører formuebeskatningen i Danmark. Formuebeskatningen bør være 1% for formuer over 1,9 millioner kroner – som i Norge.
39: Der skal være øjeblikkelig stop for olie- og gasudvinding i danske farvande – for fuldtonet at styrke den grønne omstilling.
- You must be logged in to reply to this topic.