Referat af månedsmøde d. 14. april 2026
Start / Forums / Lokalgruppen / Styregruppen / Referat af månedsmøde d. 14. april 2026
- This topic has 0 replies, 1 voice, and was last updated 3 months, 2 weeks ago by
Signe Poulsen.
-
AuthorPosts
-
15 April 2026 at 21:01 #1304
Velkomst, fællessang og kort præsentationsrunde.
Evaluering af vælgermødet den 21. marts – hvad tager vi med os af erfaringer?
Der var bred enighed om, at arrangementet var veltilrettelagt og blev afviklet godt. Det var fint med den
stramme styring, hvor politikerne måtte tale maks. 2 min., og at der var en ekspert med på sidelinjen.
Salen på biblioteket var velegnet, fordi en del tilhørere kom lidt til og fra, da det var et åbent
arrangement. Det er godt, at Rasmus laver en podcast.
Sofie: Vi var kun tre til at arrangere vælgermødet. Det gjorde koordineringen mere overskuelig, men der
kunne med fordel have været en til to mere. Et velfungerende internt kommunikationsforum vil være
godt til planlægning, for det bliver hurtigt forvirrende med mange mails og sms’er.
2,5 t. til vælgermødet var ret langt og må være maks. for sådan et åbent arrangement en lørdag
eftermiddag.
I fremtiden bør vi nok forsøge at få følgere på nyoprettede Facebook- og Instagram-profiler, for det var
stressende med kort frist at skulle samle et publikum uden egne SoMe-platforme. Mediegruppen må
tage det op.
Biblioteket ville ikke involveres i arrangementet. Det vil ellers være en fordel at få dem til at hjælpe,
hvis vi skal lave noget lignende. Inge S. fortalte, at Grønne Nabofællesskaber og Insektkaravanen har
en del samarbejder med Odense-bibliotekerne bl.a. i Verdensmålsugen, så måske lød det grønne
vælgermøde for politisk for dem. Jacob F.: Så må vi prøve at få det til at lyde apolitisk, hvis vi skal have
biblioteket til at hjælpe!
Susanne efterlyste lidt mere spørgetid.
Jørgen: Eksperter har ikke nødvendigvis ret, Sofie: Ja, måske var Henrik Wenzel ikke den bedste at få
fat i. Bidrog det i virkeligheden, stik imod hensigten, til at sprede misinformation? Det kunne have
været løst, hvis vi også havde en ekspert til at repræsentere naturen. Vi prøvede at få fat i en, men
nåede det ikke på den korte tid.Forestående arrangementer og forslag til involvering
– Kommunenetværksmøde den 15. april – Bjarne deltager.
– Jordens dag den 22. april (i verdensmålsugen) – BKA har taget initiativ til en markering på
Flakhaven kl. 15-17: https://bkaklima.dk/event/jordens-dag-markeres-paa-flakhaven-i-
odense-2/. Kirsten: Der er rig mulighed for at byde ind med noget. Der skal fx bruges et par
stykker til at være inde i isbjørne til et optog gennem gågaden. Der planlægges med en
trommegruppe, og klimakoret synger. Susanne, Jakob K., Inge S., Bjarne og Signe deltager fra
KBO – og meget gerne flere? Der kommer en del fra BKA og MS. Vi mødes på Flakhaven lidt før
kl. 15. De der går med i optoget må meget gerne tage insekter/sommerfugle fra Insektparaden i
hænderne (Inge tager dem med til Flakhaven). Vi kan også bruge lejligheden til at uddele nogle
af Rebeccas postkort med QR-kode til KBO’s hjemmeside.
– Klimahandledag den 23. april 2026. Der er underholdning og fællesspisning på Odense
Hovedbibliotek 16.30-18.30 med deltagelse af 75-100 mennesker:
https://www.odensebib.dk/hovedbiblioteket/arrangementer/faellesskaber/danmark-spiser-
sammen . Klimakoret synger for til tre fællessange og får gratis mad som betaling. Inge J.
sender besked ud til koret.
– Den 25. april kl. 10.30-13.30: Inge S: Insektkaravanen har et event på Tarup Bibliotek
https://www.odensebib.dk/tarup-bibliotek/arrangementer/born-og-
unge/born/insektkaravanen-ansigtsmaling-born-1 Der kan godt bruges et par frivillige.
– Den 28. april kl. 19-20.30 er der zoom–møde i Klimabevægelsens fællesråd:
https://www.klimabevaegelsen.dk/faellesrod. Signe deltager. Der er plads til en mere.
– Grundlovsdag den 5. juni kl. 10-17 i Den Fynske Landsby, som fejrer demokratiet med
samtaler, sang og aktiviteter. Der er gratis adgang hele dagen (kl. 10-17):
https://www.kulturfjorden.dk/perl/arrmore/type-mariagerfjord?ArrNr=19774824. Vi skal
måske være med i et klimatelt i sammen med DN og BKA? Bjarne og Kirsten deltager, måske
også Susanne, Sofie, Rebecca og Signe. Flere der vil være med?
– Klimafolkemødet i Middelfart 27.-29. august 2026:
https://www.facebook.com/klimafolkemoedet/?locale=da_DK. Klimabevægelsen stiller op
med en bod. Sofie: Tidligere erfaringer er, at der ikke kommer mange i sådan en bod, så det er
bedre at stå for en debat el.lign. Men – sagde flere – der plejer at være virkelig mange aktiviteter
på Klimafolkemødet, så det kan også let komme til at drukne. Bjarne har været med i
Klimabevægelsens bod i to år og er det igen i år. Vi blev enige om at være med der i stedet for
at få en plads til egen lokalgruppe. Klimabevægelsen vil gerne have flere med, fx til at afløse
med vagter. Rebecca har meldt sig på. Flere der vil være med?
– Naja Andersen har instrueret en ny dokumentarfilm om kampen om Lynetteholm vil gerne
have os med til at arrangere en filmaften i samarbejde med Cafébiografen.
”Filmen følger
Klimabevægelsens retssag mod den danske stat i forsøget på at stoppe byggeriet af
Lynetteholm i Københavns havn. Den behandler temaer om miljø, klima, magt og demokrati,
som er bredere og mere generelle end blot København og Lynetteholm, og som kan have
interesse for samfundsinteresserede i hele landet”. Susanne og Signe kan måske være med,
vil kontakte instruktøren. Rebecca vil hjælpe til med det praktiske. Flere der vil være med?
Signe undersøger, om det kan være på den anden side af sommerferien.
– I Den Lille Genbrugsstation i Kongensgade 69a stiller Odense Kommune et 110 m2
kælderlokale til rådighed for grønne organisationer. Projektleder Louise Fage-Fjord fra Klima-
og Miljøforvaltningen har bedt os om hurtigt komme med nogle konkrete ideer og datoer i
efteråret, hvor vi vil bruge lokalet. Det blev besluttet at lave tre publikumsåbne klimakor-
events kl. 17-18.30 den sidste tirsdag i sept, okt, nov. – 29/9, 27/10, 24/11. Desuden kan vi nok
lægge vores postkort i klimakælderen, hænge KB-plakater op mm. Susanne: Vi kan også lave
en åbent hus-aften, hvor vi sammen med andre grønne bevægelser fortæller om, hvem vi er. Fx
kan vi præsentere os med hver vores lille stand. Der var bred tilslutning til ideen. Måske kan
det være en fælles housewarming i slutningen af august eller starten af september. Anita vil
gerne sige noget om mikrohandlinger evt. i den forbindelse. En fællesaften kræver
koordinering – vi hører, om ikke det kan være en opgave for Klima- og Miljøforvaltningens
projektleder. Signe informerer Louise Fage-Fjord om, hvad vi er nået frem til.Styregruppen (organisering) – rotation, udvidelse?
Vi vil gerne være flere, for det er sårbart kun at være tre (Inge J., Bjarne og Signe). Jacob F. vil gerne
være med. Rebecca vil gerne være bonussuppleant. Det vil være dejligt med endnu flere – meld ind,
hvis nogen vil.Evt. og tak for i dag
Flere af os har noget, vi gerne vil lægge op på hjemmesiden. Svend har tilbudt at lave et minikursus
om, hvordan vi gør det. Det kommer om muligt til at blive i den sidste halvdel af maj. Kirsten, Bjarne,
Anita, Martha, Signe og måske Inge J. vil gerne deltage. Flere der vil? Så giv besked til Signe, der sender
en doodle ud for at prøve at finde et tidspunkt, der kan passe alle.
Anita: Der skal stå tydeligt emne som overskrift på mødeindkaldelserne, så man kan finde dem igen i
sin mailboks.
Anita havde prøver med på bambustoiletpapir og klimavenligt vaskepulverpapir. Sofie: der er også
LastObject – man kan bl.a. købe vaskbare bomuldsrondeller i stedet for vatrondeller.
Koret: Næste øvegange bliver på Odense Katedralskole den 5/5 og 2/6 kl. 17-19.
Sofie: Det kunne være fedt på fremtidige månedsmøder at blive opdateret på, hvad de forskellige
arbejdsgrupper og udvalg har gang i.
Mødedatoer i resten af 2026: 12/5, 9/6 (måske med sommerafslutning, fællesspisning?), 11/8, 8/9,
13/10, 10/11, 8/12. -
AuthorPosts
- You must be logged in to reply to this topic.